Gratulerer så meget!

Kos dere med den lille og pust ut:)

Syns du må skrive litt mere ,det er intresangt og høre hvordan det har gått med dere. Det er litt nyttig og få vite hvordan barnevernet i Danmark er. Og at det har gått så bra med dere. Godt å se at det nytter å kjempe slik du har gjort for din datter og ditt barnebarn. Gratulerer du har stått bra på.

Selvfølgelig kommer der mere Turid
Men med sådan en liten gullklump i huset, er det vanskelig å løsrive sig fra bare å glo på mor og barn som kose ..- Forælderkærlighed går ikke over selv om barna selv får barn

Dagbog efter tilsagn om hjemgivelse

Mandag d 2-3-09

Da Juki havde rystet af sig den første reaktion ovenpå tilkendegivelsen af Børn og Ungeudvalgets formand om at mor og barn skulle sammenføres inden ugens udgang, kunne hun ikke komme hurtig nok op til det planlagte samvær. Jukis kontaktperson kom og hentede hende mig mormor samt onkel Allan som endnu ikke havde mødt sin niece. Juki hoppede nærmest på sædet på vejen op til plejefamilien, og glædede sig som en 5-åring på vej legetøjsbutikken med ubegrænset dankort Da vi kom frem gik Jukis kontaktperson ind, og talte med plejefamilien, og de gik en tur med den famøse hund, og SÅ kan jeg ellers love for at Juki fik travlt. Glædestrålende løb hun nærmest ind, og forsigtig tog hun varsomt det lille sovende mirakel op og sagde ”Nu er du min igen” Samværet var en ubetinget succes. Ingen kan nogensinde sige andet. Onkel fik kort hilst på sin niece, samt mormor fik 1 minut, men resten af tiden var hun mors lille skat. Juki fik for første gang givet hende sutteflaske (Godt Jukis kontaktperson der kender den slags var der)

Tirsdag d 3-3-09

Var så dagen hvor Juki, mig mormor og Advokaten skulle tale på plads hjemgivelsen.
Som det første begyndte socialbablerne at trække tiden ud, hvortil advokaten skar igennem og sagde at efter aftale med rådets formand skulle Lilith og Juki være sammen 24-7 senest Fredag. Nu havde de to været adskilt såpas længe at det var "bekymrende" (Advokatens ordvalg)
Samvær de neste par dage blev planlagt. Vi forlangte på baggrund av den klage jeg afleveret å få det flyttet hjem. Socialbablerne babla løs om "langsom tilvænning" og kun alternativt tænkende socialbablere kunne overveje dette ordvalg efter at have fjernet en ammende pie på 5 dage..- Dette påpegede Advokaten. Men etter meget frem og tilbage, så fik vi tilsagn.
Vi fik det som vi ville, og Juki og jeg tog hjem for å planlægge at hente Lilith. Vi aftalte at Juki selv tog barnevogn og hentede henne (1 times transport hver vej) og Juki ringede så plejemor og meddelte dette. Hu var i sjok, men Juki tog op og så havde plejemor "pludselig" en aftale til en time senere, og Lilith skulle med..- med andre ord ingen samvær her hjemme..- Samtidig meddelte hun at autostolen som var hjemskaffet til lillepigen var "lånt" og derfor kunne Juki ikke disponere over den til samvær næste dag.
Da Juki så sagde hun vilde have Lilith med en tur i barnevogn indtil aftalen som var presserende en lille time senere, ble plejemor meget bekymret, og frarådet dette, da det var meget vigtig med kropskontakt..
WTF ?!? Og det siger det menneske der har fået løn for at drage omsorg for et lille barn der i første omgang blev tildelt 13 timer samvær om året ? Jeg spørger bare..
Enden på al denne bekymring var samvær 45 min hos plejemor, (dog uden hund.) Hvordan kan voksne mennesker opføre sig sådan overfor en knap 16 år gammel mor som har fået ret, undskyldning fra formanden for børn og unge udvalget, og desuden er i sin fulde ret til at hente jenta med det samme, fejes til side og vrisses af ? Hun sagde at for Liliths skyld vilde hun tage nogle timer med hende her hjemme næste dag, men Torsdag skulle hun hjem for at blive.

Onsdag d 4-3-09

Alt forløber som planlagt, og lillepigen bliver afhentet med hjælp af kontaktpersonen. Juki og Lilith hygger sig sammen, og efter at have snakket, hygget, leget http://picasaweb.google.dk/JukiBalsgaar ... 9105336946 og fået en sutteflaske, bliver Lilith igen afleveret hos plejefamilien efter et ovenud godt samvær her hjemme. Juki er dog stadig fast besluttet på at tage hende hjem Torsdag.

Torsdag d 5-3-09 :

Efter aftale troppede vi op i dag kl 12.00 og hentede hende hos plejefamilien.
Min datter sukkede lettet da vi kørte ud af indkørslen med det smukke lille mirakel ved siden af sig på bagsædet. Jeg fik helt en klump i maven
Vi kørte direkte på hospitalet til blodprøve. Bagefter lige hjem hvor de to piger gentog alt det gode fra i går..- klukkende snakkeri og viften med arme og ben. Ren idyl og ubetinget glæde. En lille lur på 20min og ellers kun hyggeri.
MEN så skete der noget, efter aftale kom sundhedsplejersken, jeg er en spasser med sutteflasker, og da min datter fik piller for at stoppe amningen da pigen blev fjernet, vilde vi gerne have noget at vide om do og donts.
Pyha hvor blev min datter stresset..- sundhedsplejerske = kommunen = babytyve
Hun blev totalt overgearet, Lillepigen kunne mærke det, og var totalt utrøstelig. Hun hylede og skreg.
5 min efter sundhedsplejersken var gået sad de og klukkede og sludrede igen, og 15 min efter faldt lillepigen i søvn på sin mors mave.
*suk*
Tiil aften var hun desværre temmelig urolig, hendes mave lød og føltes som en hårdt rystet sodavand med tæt på eksploderende mave,- ringer en hømopat i morgen tidlig. Regner med det er den kunstmælk hun må nøjes med der giver problemer.
Nu sover de to i arm på værelset ovenpå, og regner med at det er lige hvad de trænger til.

Fredag d 6-3-09 :

Ringede Hømopat og fortalte hende om den lille piges første par måneder efter hun blev født, samt udførlig om hendes symptomer. Hømopaten ordinerede 2 x 2 Urticalcin i døgnet, og lovede at komme Mandag kl 09.00 på hjemmebesøg og lære Juki udvidet mavemassage. Hun var meget medfølende og kunne sagtens forstå at vi ikke vilde vente til lillepigen blev 3 måneder og voksede fra det. Vi fik også råd om at prøve varmepude på maven og kamillete fra Jukis støtteperson der tidligere har arbejdet på spædbørnshjem.. Dette i en kombi hjalp umådelig meget. Fra at være utrøstelig, kunne hun nu trøstes om aften, og den hårde mave var stort set helt væk, så aftenen forløb rigtig godt, især fordi Juki meget nemt kunne mærke forskel fra aftenen i forvejen. Lilith sover 6 timer i træk om natten.

Derudover var det dagen hvor vi skulle på planlagt besøg til det af mødrehjælpen anbefalede familieinstitution. De er bl.a. specialiserede i at sammenføre mor og barn efter adskillelser (f.eks. kuvøsebørn ). Udover den meget traumatiserende adskillelse de begge to har været udsat for, skal der yderligere fra personalets side tages forbehold for Jukis velbegrundede mistro overfor kommunalt ansatte, og dette blev de gjort opmærksom på af mig. Selve insitutionen var egentlig meget tilforladelig, og udover at få serveret mad, have et selvopfyldende køleskab, alt man skal bruge ved hånden, var de meget åbne for ønsker mig og Juki havde. Bl.a. komme hjem i weekender, tage barnevognen en tur så Juki kunne få luft og noget motion samtidig, og der var ingen begrænsninger i at få besøg udover selvfølgelig at det ikke skulle forstyrre de andre beboere samt ingen alkohol eller rygning selvfølgelig..

Lørdag 7-3-09 (Lilith er 2 måneder i dag !)

Kommunen har lukket, så hvad kan der gå galt ? Juki og Lilith hygger. Udover problemer med bøvsning ved sutteflaske ellers intet at bemærke. Lilith lader sig trøste af Juki uden de store problemer, og der er absolut intet hun ikke klarer uden hjælp. Lilith har fået ny hobby, At ligge på sit skumtæppe foran brændeovnen uden en trævl og sprælle. Dette skulle også være rigtig godt mod kolik, da en ble forhindrer denne sprællen med benene og naturlige mavemassage. Juki er desuden ved at lære at udnytte Liliths sovetider til at hvile sig, samt vaske tøj og sutteflasker. Ingen tegn på kolik om aftenen. ( Hurra !!! )

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )

Det er nok spennende å være mormor,har ikke blitt det enda selv men tiden kommer vell. Har så travelt selv med mange små at om jeg hadde vært mormor ville det ikke blitt mye tid til dem i dag. Annet en at de bare måtte kommet å leke sammens med mine små. Min eldste datter er 23år og min yngste er 2år. Så morgendagen kjenner ingen. Kos dere som best sammen tror ikke morskjærligheten går over nei. Den varer nok livet ut.