Indsat af svend-aage. Godhavnsdreng.
--------------------------------------------------------------------------------
Så var den der; Kongressen, som vi havde haft på tegnebordet i over et år.
Mange mennesker har været i arbejde for at det skulle lykkes og vi står i stor taknemmelighedsgæld til alle dem der lagde et stykke arbejde i at hjælpe os.
Flere af vores oplægsholdere tilsidesatte endda andre vigtige ting, for at kunne være med til at belyse vores krav, om indsigt i de ”skjulte” tilsynsrapporter.
Den lovgivende magt, som vi mente måtte have en stor interesse i vores arbejde, var selvfølgelig inviteret. Jeg startede for 5 mdr. siden med at tigge en række politikere om at deltage. Først var det tidligere socialminister, Eva Kjær Hansen, som jo havde været så elskværdig at støtte vores kongres økonomisk, som sagde nej, med den begrundelse, at ministerens kalender var fuld, dette, selvom jeg ikke havde sat dato på.
I de forløbne 5 mdr. har jeg henvendt mig til 14 forskellige politikere, som, på stribe, alle havde en eller anden undskyldning for ikke at deltage. Dette gjorde mig lidt trist, da de under alle omstændigheder kommer til at høre mere fra os. Her havde de endog en chance for at komme med deres besyv.
Her er et par af de mere eller mindre, mærkværdige undskyldninger. Jeg skal undlade at sætte navne på, men hvis de involverede læser dette, håber jeg at de får røde ører og jeg skal lige tilføje at jeg har det liggende på mail og breve, så hvis nogen vil gøre en sag ud af min påstand, er jeg IKKE bange for at offentliggøre det, for jeg syntes at det er under en politikers lavmål at komme med sådanne udmeldinger.
Her er et par eksempler:
”min ministerbil skal til service den dag”
”jeg kan ikke så tidligt på dagen” (kl. 9.00)
”jeg skal til udvalgsmøde kl.13.30” (15 minutter fra stedet)
”som minister for XXXXX har jeg ikke interesse for noget der kun har historisk værdi”
Tak for kaffe, hvor jeg følte mig gammel, efter den sidste bemærkning.
Og så var der lige pressen:
Det skal lige siges at vi har været ude med vores invitationer til over 400 læresteder, institutioner og alle kommunerne. Vi har kontaktet samtlige medier i form af flere pressemeddelelser og vi har kontaktet tv og radiostationer direkte, ligesom vi har haft kontakt med en del avisredaktioner.
En journalist på jyllandspostens københavnsredaktion, var dog så venlig at svare på min henvendelse, uden dog at gide dukke op og en ditto fra dr1 ringede en time før kongressen var slut, for at høre hvornår det var? Jeg græmmes.
Alt i alt; ikke en gad være med, der er sikkert ikke blod nok i vores historie, for alle dem der er døde, ved at tage deres eget liv i en tidlig alder eller dem der senere er døde af et årelangt misbrug, som de allerede lærte da de var anbragt. Ja skide være med dem, det sælger jo ikke aviser.
Men tro mig;
Hverken politikerne eller pressen var savnet på vores kongres.
Både vores oplægsholdere og vores tilhørere ved hvad det drejer sig om, vi er de professionelle på det punkt, vi havde bare håbet på at nogen var interesseret i at vide, hvorfor så mange tidligere anbragte på de danske børnehjem, ikke har klaret livet.
Under alle omstændigheder vil offentligheden høre mere fra os, vi kan ikke ties ihjel, når vi gamle stiller sutterne, tager næste generation over og jeg tror ikke at de er lige så tålmodige som os.
Som Benny, der var med til at starte foreningen, sagde, sidste år inden han døde af druk:
”Giv dem nogen bank fra mig, formand” det lovede jeg ham, lige som jeg har lovet andre der ikke er her mere.
I vil aldrig blive glemt:
_________________
Mange Venlige Tanker
Poul-Erik (tændstikken)
_________________ svend-aage
Godhavnsdreng
|