It is currently Thu Mar 28, 2024 11:18 am



Forum locked This topic is locked, you cannot edit posts or make further replies.  [ 1 post ] 
Author Message
 Post subject: Thomas Piper : Retstilstanden i sociale sager - Danmark
PostPosted: Fri Nov 17, 2006 11:36 am 
Offline
User avatar

Joined: Sun Mar 26, 2006 4:55 pm
Posts: 31
  
Redd Barna Våre
17 november 2006



Retstilstanden i sociale sager – Danmark

Av Thomas Piper


*****
Thomas Piper er formann for Danmarks Børn og aktiv i mange barnevernssaker som bisitter for familiene.
*****

Offentligt ansatte finder det krænkende, at deres misgerninger offentliggøres på nettet. Er det monstro ofrenes eneste mulighed for at blive hørt? Er vi ofre for justitsmord, man ikke vil vedkende sig? Hvordan kan sandheden være krænkende ? Hvorfor tager børneværnet ikke blot kritikken alvorligt og begynder at opføre sig anstændigt?

Om retstilstandene i Danmark redegøres i brevet fra vor nylig afsluttede danmarkstur.



Til retten i Viborg

I sociale sager opereres med omvendt retsprincip. Der er omvendt bevisførelse og anke har ikke opsættende virkning.

Borgere med behov for hjælp tilgodeses vilkårligt og ikke altid hensigtsmæssigt. Ankesager kommer derfor til at virke som en straf, fordi beslutningen er i kraft, til den eventuelt omgøres. Herved fremprovokeres megen unødig social elendighed, som bl. a. kan føre til forværring af familiens situation og i værste fald splittelse af hele familien.

Foreningen Danmarks Børn er i den forbindelse alvorligt bekymrede for børnenes situation. Når man fratager forældre al retssikkerhed, har heller ikke deres børn nogen beskyttelse. Forældre har pligter og ansvar over for egne børn, men når staten overtager børnene, fratages forældre og den øvrige familie muligheden for at varetage børnenes tarv, og ingen anden person overtager ansvaret. Børnene bliver således retsløse i et tilfældigt system med skiftende sagsbehandlere.

Det går så galt, fordi systemet er forkert. Retsligt betragtes Børn- og ungeudvalget (BU-udvalget) som første retsinstans, Ankestyrelsen som anden og Landsretten som tredje. Derfor anses sagen som færdigbehandlet, og der er ikke mulighed for at få den for Højesteret..

Skønt Danmark for mange år siden har tiltrådt såvel konventionen om menneskerettigheder som børnekonventionen, ses disse ikke at være indskrevet i dansk lovgivning. Menneskeretsdomstolen har afsagt domme over andre traktatforpligtede lande, som går dansk praksis imod. Dette synes dog ikke at have haft afsmittende virkning på dansk lovgivning.

Det misforhold giver kommuner lejlighed til at omgå landets love. F.eks. laves der sjældent forudgående §38 undersøgelser i sager om anbringelse af børn, hvilket medfører, at BU-udvalgets beslutning bygger på et sagligt-fagligt skøn, der består af rygter, formodninger, bekymring og rene spådomme om fremtiden. Hvis børn, forældre og netværk lades ude af betragtning, bliver der ingen mulighed for at rette forkerte oplysninger eller foreslå bedre løsninger. Sagsbehandleren har således ubegrænset beføjelse til at definere virkeligheden ud fra egne holdninger, interesser og fordomme.

Fri advokat til repræsentation i BU-udvalget er en illusion, fordi mødelederen bestemmer honoraret og derved kvaliteten af advokatens arbejde. Faglig bistand er helt på kommunens præmisser, da den bestemmer, hvilken psykolog eller psykiater, der benyttes og hvilke oplysninger, der lægges til grund for undersøgelsen. Den sagkyndige tilskyndes kraftigt til at aflevere et forudsigeligt resultat af økonomiske grunde.

Ankestyrelsen går ud fra, at sagen allerede er vel belyst og vurderer kun BU-udvalgets formelle skøn. I folkemunde kaldes Ankestyrelsen derfor ”Gummistemplet”.

Hvis sagen endelig når landsretten, oplever vi, at barnet stadig er ilde stillet. Dets repræsentanter og beskyttere får de af Kammeradvokaten korrigerede sagsakter få dage før retssagen. Der må ikke føres vidner.
Usande og misvisende påstande kan ikke korrigeres.
Retten vurderer kun formalia. Hvordan skal dommen nogensinde falde ud til barnets fordel?

Set i lyser af, at tvangsanbringelser resulterer i, at barnet som voksen er stillet ringere end nogen anden socialgruppe i enhver målelig henseende, med hensyn til misbrug, fattigdom, kriminalitet, skolegang og uddannelse, prostitution, selvmord….. finder vi det svært at forstå, retspraksis stadig opretholdes.

Som det er sagt af utallige anbragte børn: Det er ikke til at forstå, at jeg skal straffes og indespærres, bare fordi jeg har det svært.

Vi ville ønske, at enhver dokumenteret ukorrekt sagsbehandling eller afgørelse straks udløser erstatning til de forurettede og placering af ansvar.

Med venlig hilsen

Thomas Piper
formand for Danmarks Børn
www.danmarksborn.dk, hvortil svar og henvendelser kan rettes.


*

  

_________________
Gjesteskribent hos
Redd Våre Barn
http://forum.r-b-v.net/


Report this post
Top
 Profile  
Reply with quote  
Display posts from previous:  Sort by  
Forum locked This topic is locked, you cannot edit posts or make further replies.  [ 1 post ] 

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests


You cannot post new topics in this forum
You cannot reply to topics in this forum
You cannot edit your posts in this forum
You cannot delete your posts in this forum

Search for:
Jump to:  
cron
Theme designed by stylerbb.net © 2008
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
All times are UTC [ DST ]