It is currently Tue Mar 19, 2024 6:00 am



Post new topic Reply to topic  [ 4 posts ] 
Author Message
 Post subject: Fiktionen ”Den negative sociale arv”
PostPosted: Thu Apr 16, 2009 9:36 am 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Fiktionen ”Den negative sociale arv”

De er ikke som os andre, anderledes er forkert så lad os flytte barnet til et miljø der lever op til vor standard for det gode hjem..- det skal jo gå galt

I Danmark er over 14.000 børn anbragt uden for eget hjem. I lov om social service paragraf 40.2.11, står der »at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov«.
Egnet efter hvilke øjne og normer ?
Det er det mønster, vi kender så godt, stigninger i forebyggelse og anbringelse følges ofte ad.
Rapporterne strømmer ind fra alle kanter. Pædagoger, skolelærere, læger og sundhedsplejersker: »Jeg synes han skranter og har det ”dårlig”, og de venner han holder sig ? Jeg ved ikke hvad man skal stille op, det er nok bedst, at han kommer væk, et andet sted hen«, så er det tiden for sagsbehandleren at slå op i listen over specialklasser og anbringelsessteder. Og når så barnets mor måske noget modvillig lader sig overtale til aflastning og hjælp, og bliver overtalt til at hun ikke kan klare at give ham hvad han har bedst af, så kræver det mod at sige nej. At sige at væk ikke findes, at ”et andet sted” er en smuk drøm, der undertiden ender som et mareridt, vi ved bare aldrig hvornår, at mange anbringelser ender i en svingdør, at mange børns udvikling og læring går i stå eller hæmmes af vedvarende konflikter mellem naturlige forældre og anbringelsessted, at mange unge vender uforberedte tilbage til, hvor de kom fra, fordi de ikke har andet. At det sidste blev værre end det første.

Barnets omgivelser har bestemt sig for, at barnet har særlige behov, som kun kan løses andetsteds, særlige behandlingsbehov eller specialpædagogiske behov som er af en sådan beskaffenhed, at de kun kan imødekommes af andre, som ikke er her, hvor barnet er nu.
Dette er en fiktion. Der etableres en utopi af et andet sted, et paradis, som holdes op mod barnets aktuelle ”lidelser” og miljøets forskellighed fra ”normen”.

Der er intet belæg for den tro, at en anbringelse hjælper barnet. Ingen solide undersøgelser der dokumenterer, hvornår hvilke børn i hvilke miljøer har bedre af at blive flyttet til hvilke nye hjem. Der findes næppe nogen anden social praksis og myndighedsudøvelse af så indgribende karakter, der hviler på så megen lykke og fromme, som anbringelse af børn uden for eget hjem. Hvoraf kommer forestillingen om den gode anbringelse?

Vi må tilbage til et begreb, som er blevet et dogme i nordisk velfærd ; den sociale arv.
Hovedparten af de hjælpeforanstaltninger, der iværksættes i dag over for børn og unge, har som overordnet mål at bryde den negative sociale arv. Vi lader den stå et øjeblik..-
For hvad er den negative sociale arv ?
Selve begrebet er diffust, negativt ladet og har ingen konkret oversættelse, men er en myte, et sammensurium af teorier og gæt.

I vore moderne tider er det negativt ladede ord stedforældre forsøgt oversat til ord som bonusforældre og før dette, papforældre. Men Darwin har ikke levet forgæves og selv om klangen er lavet mere positiv, så er udgangspunktet det samme. Ikke dermed sagt at stedforældre ikke kan bidrage positivt til et barns opvækst, men statistikken lyver ikke, børn af naturlige samboende forældre der har det godt med hinanden klarer sig bedre. Nu forestiller vi os så at lade to stedforældre opfostre et barn. En såkaldt plejefamilie og ser hvordan dette barns statistiske muligheder for en positiv udvikling er..

Vi er nødt til at gøre op med forestillingen om den negative sociale arv. Begrebet bringer vores tanker og handlinger på afveje. For det første får vi ikke øje på, at de familie- og opdragelsesværdier, der ligger bag myndighedsudøvelsen og hjælpen over for de såkaldt udsatte børn, unge og familier, er dem fremmede og hører hjemme i den middelklasse, som de fleste sagsbehandlere, lærere, pædagoger kommer fra. For det andet ligger det i selve formuleringen at bryde den negative sociale arv, at vi her har at gøre med værdier, normer og en forældrepraksis, som udelukkende er af det onde, det bliver med andre ord uinteressant at forsøge at sætte sig ind i, hvilke ressourcer og udviklingsmuligheder der måtte være i familien og dens miljø og netværk. Den ultimative indsats bliver dermed fjernelsen fra det oprindelige miljø, anbringelsen uden for hjemmet. Eller med andre ord, når forældrene ikke er som os, er der kun en udvej for at hjælpe barnet, nemlig at anbringe det i miljøer som vores. Og selvfølgelig går det galt, børn kommer i svære loyalitetskonflikter, anbringelsessted og naturlige forældre forstår ikke hinanden og trækker i hver sin retning, børnene bliver rodløse, der kommer genanbringelser, alt dette er forudsigeligt. Og alligevel bliver vi ved, bevidstløst at anbringe flere og flere børn.

Den nye mantra er at de skal fjernes så tidlig som mulig, helst som spæde direkte fra fødestuen. Her overgives de til en ventende plejefamilie der har tre år med god løn inden de kan tage stilling til om de vil adoptere dette barn dersom de ønsker det. Jeg kan end ikke begynde at fortælle hvad min holdning til denne teori uden at skrive ord der ikke egner sig til at blive nedfældet på papir.

Men tilbage til ideen om negativ social arv og hvordan den virker i vores forvaltningskultur. For det er ikke altid at det er lige til at få de nye forældre og deres netværk til at indse nødvendigheden af det overgreb det er at skille dem fra deres eget barn.
Der er institutioner, der som hovedopgave har at vurdere og behandle familier bl.a. i forbindelse med forældreevneundersøgelse, hvor anbringelse af barnet er på tale. Familien bliver givet et ultimatum. De bliver indskrevet på institutionen, dvs. de bor der i en periode fra et par måneder til måske et eller to år, hvis der aftales et behandlingsforløb. Ved forældreevneundersøgelse udfærdiges en rapport, som den kommunale forvaltning så lægger til grund for beslutning om anbringelse eller ej. Her er altså tale om en familie, der løftes ud af sit hjemmemiljø og etableres i et bo- og levemiljø i en periode, hvor de observeres, under vilkår som er helt forskellige fra det, de kender hjemmefra. Og som de skal tilbage og fungere i som forældre og familie, om nu barnet anbringes eller ej.
Der er grund til at stille spørgsmålstegn ved troværdigheden af disse undersøgelser udført af specialister udenfor familiernes eget miljø. Det, vi har undersøgt, er, hvordan familien kan fungere i et miljø, som ikke er deres eget, som ikke ligner den dagligdag, de skal kunne fungere i derhjemme.

Hvad kan ellers gøres? Man kunne forsøge at lade være, give familien rum og tilbud fra flere kanter, kurser og temadage i alt fra spædbørnspleje og kost til udlån af aldersvarende legetøjskasser og film om børns udvikling. Oprette mødre og forældregrupper samt legestuer og lade forældrene selv indgå i bemanding af vuggestuer og børnehaver Dette er en udfordrende opgave, ikke nødvendigvis på grund af barrierer i miljøet men på grund af mentale barrierer hos lærerne, pædagogerne, sagsbehandlerne, alle de fagpersoner, som er vant til at kunne sende børnene og de unge væk. De unge er selvfølgelig mere krævende på andre områder, hvilke forældre i nærområdet klarer det godt, og kan disse overtales til at være mentorer og rådgivere ? Spørg de unge der tilsyneladende klarer sig fint.

Dette er sandhedens øjeblik for rummeligheden når de mest forstyrrede og forstyrrende børn og unge ikke forsvinder ud af øje og sind, men vedbliver at udfordre både normer og indlevelse:
Unge mennesker på 14 år hvis forældre har opgivet at få det til at virke. De er for unge til at bo på eget værelse, opgaven er at bygge bro tilbage til familien, så de kan komme ordentligt hjemmefra og lære at klare sig selv.
Der er behov for nye løsninger, kombinationer af at bo hjemme og så egen bolig, hvor forvaltningen går i dialog med nærmiljøet og anerkender det gode i den unges miljø. Udover sportsklubber og øvelokaler til kulturhuse og lignende tilbud. Giv de unge udfordringer på deres egne præmisser.

For hvor er vi nu og hvor bliver det af de tidligere anbragte børn ?
Unge, der blev anbragt uden for kommunen som små, men nu som 16-18 årige søger tilbage til, hvor forældrene bor for at konfrontere dem med deres forældreansvar, det ansvar som forvaltningen dengang ”hjalp” dem af me.! Unge, som skal hjælpes til at finde og skabe deres egen historie og tilhørsforhold.
Der vil opstå dilemmaer og spørgsmål, som vil opleves meget påtrængende for både fagfolk og forvaltning: Hvor går grænsen mellem accept af andre måder at være forældre på og så myndighedsudøvelsens krav om at beskytte børn, hvordan forholde sig til, at forældre stiller stadig større krav om etablering af foranstaltninger herunder også en tendens til, at flere forældre selv anbringer deres problematiske unge på forvaltningens dørtrin fordi de har resigneret.
Kan forvaltning og politikere holde til at sige nej? Og det helt grundlæggende, hvor fleksibelt kan et bureaukratisk forvaltningssystem blive, således at hjælpen tilrettelægges efter behovet og ikke som i dag, hvor behovet beskrives, så det passer ind i en af de forhåndenværende foranstaltninger?

Et er i hvert fald sikkert, vores nuværende forvaltning af børns og unges særlige behov vil bryde sammen både økonomisk og menneskeligt indefra, hvis ikke vi giver ansvaret for indsatsen over for børn og unge med særlige behov tilbage til eget miljø, egen familie og eget netværk. Jeg har efter at have gravet en smule og kun skrabet overfladen af statistikker, kommet til den konklusion at Familieafdelingen i kommunerne skal nedlægges og anbringelser af børn og unge skal skæres ned med 95%.

(Dette er et uddrag, resten af fiktionen omhandler bl.a. reklamens magt og forbrugsræsets negative indflydelse på normen)

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Thu Apr 16, 2009 3:11 pm 
Offline
Site Admin
User avatar

Joined: Sun Feb 05, 2006 7:18 pm
Posts: 7442
Location: Mosjøen, Vefsn kommune på Helgeland.
Ønsker å legge til:

I dag ser vi at det såkalte barnevernet får hvor mye som helst hjelp av politiet.

Dersom foreldre ber politiet om hjelp overfor et rabiat barn, så risikerer de at barnevernet tar barnet.

Foreldre må kunne ha hjelp, når det er behov for det. Noen barn er så vanskelige at det kreves fysisk makt, og hjelp til dette. For en mamma er det ikke bare bare å si "nei" til en femtenåring på 195 cm. Jeg kjenner flere lignende historier.

_________________
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
.
"Vårt" lysebrune-mørkerøde såkalte barnevern stjeler mennesker
> Radikalt forum mot familiedestruksjon: http://forum.r-b-v.net/<


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Thu Apr 16, 2009 3:53 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Riktig !
Den hadde jeg helt glemt,- har også sykehus og lege med i overvejelserne. Til mit forsvar har jeg først begyndt i Januar å kikke på det, men netop politiets oplysning har glippa.
Jeg har også overvejd bruken av anonym rådgivning i løsningsmodellen, i stil med den danske veldig godt omtalte mødrehjelpen i vore kredse. Et fristed uten oplysningsplikt, medmindre barnet har brækkede arme og bein, som utelukkende skal ringe til skadestue dersom det er akut livstruende.

Jeg vet at mødrehjelpen slite med språkproblemer og har vanskelig med å komme ut til utsatte invandrere og fortelle om deres eksistens.

Har Norge noe tilsvarende anonym rådgivning ? Kan ikke riktig finne mye annet end privatfolk som hjælpe. (Til gjengeld er dere mange og veldig aktivt engagerede) Danmark har ein mere resignert holdning, som om de danske barnefjernera har lykkes hjernevaske forældrene desværre.

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Fri Apr 17, 2009 2:16 am 
Offline
Site Admin
User avatar

Joined: Sun Feb 05, 2006 7:18 pm
Posts: 7442
Location: Mosjøen, Vefsn kommune på Helgeland.
For slike som tror på et liberalt, men sterkt rettsamfunn, eller som tror på rettstaten, så har godt gammeldags "politihåndverk" en stor nytteverdi som folkets hjelpere til å styre med seg og sitt - til å få leve i FRED. Ikke som nå, hvor politiet primært er maktens forlengede armer.

Jeg har en drøm om et fredssamfunn, hvor det ikke skal være greit å være maktpakk som ødelegger individets fred, for da blir det bråk med politiet. Det hadde vert noe å kunne true maktglade politikere og byråkrater (les: barnefjernere) med.

_________________
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
.
"Vårt" lysebrune-mørkerøde såkalte barnevern stjeler mennesker
> Radikalt forum mot familiedestruksjon: http://forum.r-b-v.net/<


Top
 Profile  
 
Display posts from previous:  Sort by  
Post new topic Reply to topic  [ 4 posts ] 

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 3 guests


You cannot post new topics in this forum
You cannot reply to topics in this forum
You cannot edit your posts in this forum
You cannot delete your posts in this forum

Search for:
Jump to:  
cron
Theme designed by stylerbb.net © 2008
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
All times are UTC [ DST ]