It is currently Sat Apr 27, 2024 10:52 am



Post new topic Reply to topic  [ 1 post ] 
Author Message
 Post subject: Pressemelding fra Godhavnsdrengene
PostPosted: Thu Dec 14, 2006 1:40 pm 
Offline
Rang: Ivrig bruker

Joined: Thu May 04, 2006 4:36 pm
Posts: 107
Location: Fakse.DK
Følgende pressemelding er idag kl 12,00 udsendt med følgende ordlyd, og som sener vil blive fulgt op med vidre tiltag.



Undskyld vi stadig er i live Fru. Minister.

Socialminister Eva Kjer Hansen er vist ikke vågnet op til virkeligheden endnu. Endnu engang har Regeringen kogt en stor gryde flæsk, som de kalder en velfærdspakke og endnu engang må vi konstatere at de selv indtager det fede ben. Det er der i sig selv ikke noget nyt i, men at man som Socialminister frasiger sig de faktiske problemer og vil lukke låget på sandheden, det er, efter vores mening, at gå over grænsen og hytte sit eget skind.

Landsforeningen Godhavnsdrengene, der er en forening af tidligere anbragte på de danske børnehjem, som har sat sig det mål, at offentligheden nu skal hà sandheden om de horrible forhold man levede under som anbragt under Forstandere, der uden tilsyn, kunne behandle os som udstøtte med både medicinske forsøg, seksuel misbrug, børnearbejde, vold og død til følge.
Ja; Det er barske påstande vi kommer med, men det er meget let at lukke munden på os, det er bare at åbne arkiverne med tilsynsrapporterne og psykiater xxxs` optegnelser om de over 1000 medicinske forsøg med amfetamin og truxal, som han praler med i Ugeskrift for læger: (gadvist hvad medicinalindustrien har tjent på det)

Se også Metro Express i dag. 3.000 var forsøgsdyr uden at vide det og
Knap 5.000 danskere har inden for det seneste år følt sig presset af læger og forskere til at deltage i medicinske forsøg.
Samtidig anede 3.000 andre patienter ikke, at de var med i et forsøg, før forsøgsperioden næsten var slut.
Det viser en ny omfattende undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, skriver MetroXpress.
Mon ikke at medicinalindustrien trænger til en kraftig revision, eller er de også beskyttet af Ministeren.

Vi har en lang række af spørgsmål som vi gerne vil have svar på; bla.a Hvorfor får en Forstander lov at blive på sin post i flere år efter at han er opdaget som børnemishandler, hvorfor får en lærer 10 minutter til at pakke sine ting, uden at blive anmeldt og vi kan gå helt frem til 70 erne, hvor nogle af vores medlemmer var vidne til seksuel misbrug og anmeldte det også kun med afsked til følge. Ja; Listen er lang og der hægter sig stadig meget smuds på. Hvem er det man beskytter ? hvorfor er man bange for at åbne de arkiver. ?

Vi sendte tidligere på året (gennem Advokat Bjørn Elmquist) en forespørgsel til Socialministeren om økonomisk hjælp til en kongres/høring, hvor vi bla.a. havde fået tilsagn fra en tidligere tilsynsførende og en tidligere forstander om at deltage. En kongres hvor vi kunne tale tingene igennem og høre sagen fra alle sider. Men Socialministerens svar var ”at hun ikke ville støtte en kongres, som udelukkende havde historisk værdi” ?? Javel Fru. Minister; At du kalder os tidligere anbragte for ”historisk” ? Vi blev kasseret i 60erne og er åbenbart som sådan at regne, det må jo så bevise at Den stedlige Forstander fik ret, da hans velkomsttale den gang var ” Du er kasseret, ingen vil kendes ved dig og du vil aldrig blive betragtet som et menneske”

Vi valgte at tro på at Ministeren ikke havde forstået vores henvendelse, så vores advokat bad mig om at skrive en nærmere redegørelse til Ministeren. Det gjorde jeg så og efter meget lang tid og tre henvendelser om svar (jeg hedder jo ikke Elmquist, men kun Rasmussen) var der endelig brev fra Ministeriet, men hvor blev jeg sur…ikke fordi det igen var et afslag, det havde jeg nærmest ventet men nu var det med begrundelsen ”at man ikke rådede over midler, der kan anvendes til formålet” nå? Den nye velfærdspakke var altså bare flæsk. Som om det ikke var nok kaldte Ministeriet mig for ”Hansen” På trods af at de nu har fået brev fra mig flere gange. Det er en meget uacceptabel behandling, men beviser vist, at Ministeren aldrig har set vores breve.

Vi driver ikke partipolitik i vores forening, men det kan nu godt være at krydset bliver sat et andet sted næste gang og heldigvis har vi fået tilsagn fra anden side i Tinget om hjælp, en hjælp som vi nu benytter os af, da vi jo må betragte Socialministerens dør som lukket for tidligere anbragte. Dog forstår vi ikke hvad det er Ministeren vil skjule, da det jo ikke er hendes skyld at forholdene var så horrible i vores anbringelsesår og samtidigt, har Socialministeriet netop idag udsendt nedenstående nyhedsbrev:
"Kommuneindsats i børnesager ikke tilfredsstillende
I dag offentliggjorde Ankestyrelsen den første praksisundersøgelse af kommunernes sagsbehandling på børneområdet, efter anbringelsesreformens trådte i kraft. Undersøgelsen viser, at kommunerne ikke lever op til alle kravene i anbringelsesreformen"
Jamen, jøsses, det fungerede ikke i 50-60erne og det er jo netop det der er det primære, lad os da for f... gøre noget ved det.

Vi har nu i lang tid, prøvet at holde det her på et lavt plan, netop fordi det er et meget ømtåleligt emne, både for de involverede og deres pårørende, netop for ikke at komme i samme situation som vores samarbejdspartnere i Norge. De påbegyndte en retssag, hvor myndighederne åbenbart mente at det var deres pligt at nedsable de involverede, med de tragiske følger, at flere tog deres eget liv og også i Sverige, har der været lignende episoder. Men hvad i alverden stiller man op, når en dør er lukket og man er for flink til at sparke den ind? Vi ved det ikke, men vi er jo også kun tidligere anbragte, så nu må vi bruge de våben vi kender, for tie os ihjel, det kan de ikke, vær vis på det.

Kristeligt Dagblad har i dag fulgt op på en artikel om en Forstander der har misbrugt børn i mange år, men fordi han nægtede, har man bare frafaldet sagen. Vi har viden om mange lignende sager, der netop har kunnet praktiseres, fordi tilsynet svigtede. Jo tilsynet var der, vi så dem komme og gå direkte til frokost hos Forstanderen og siden forlade stedet, uden at værdige os et blik. Jo en enkelt gang kan jeg dog huske at en ”dame” spurgte mig ”om jeg havde det godt” Jo. Selvfølgelig havde jeg det da godt, for Forstanderen stod bag ved mig og jeg havde tit mærket hans vrede, når han med magt viste hvem der bestemte.

Alle der har fulgt vores Forening Godhavnsdrengene, ved at vi havde interne problemer, som simpelthen splittede vores forening ad sidste år. Det var især mig (Poul-Erik) man var utilfreds med og jeg fik da også utallige titler pålagt som ”syg i hovedet” ”pengebegærlig” og ”løgnhals” Jeg blev da også beskyldt for at bruge løs af Foreningens kasse, det til trods, at jeg aldrig har hævet en krone på denne konto, men tværtimod har utallige bilag der kan bevidne at jeg har brugt af egen lomme.
Men i stedet for at overtage kommandoen, hvad man blev tilbudt, valgte man at lave en Forum som man kalder ”Mødestedet for tidligere Godhavnselever” Det er så også helt i orden, respekt for det, men at man nu frasiger sig alt det man selv var med til at starte op og tilsender mig underlige trusselbreve, det fatter jeg ikke en pind af, de spilder både deres egen tid og min.

Men lad mig slutte af med disse ord:

Vi startede Landsforeningen Godhavnsdrengene og har registreret dette navn på nettet og hos vores samarbejdspartnere i Norge og Sverige. Vi har juridisk ret til dette navn og vi har under ingen omstændigheder tænkt os at ændre på det. Samtidigt har vi aldrig påstået at vi taler alle Godhavnsdrenges sag, men tværtimod arbejder for alle tidligere anbragte, uanset hvor de så end har været anbragt i deres barndom og langt størsteparten af vores medlemmer har ikke været anbragt på Godhavn. Og så har vi i øvrigt ingen ønsker om at blive sammenlignet eller samarbejde med ”Mødestedet for tidligere Godhavnselever”

Hvis nogen er interesseret i at vide mere om os, eller endog støtte os, så er i velkomne til at slå et smut ind på vores site.
Vi har heller intet imod en kontruktiv kritik, men svinske indlæg vil blive slettet omgående.

www.godhavnsdrengene.dk

eller skriv til mig

poul@godhavnsdrengene.dk



Hilsner
svend-aage
Godhavnsdreng

_________________
svend-aage
Godhavnsdreng


Top
 Profile  
 
Display posts from previous:  Sort by  
Post new topic Reply to topic  [ 1 post ] 

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 15 guests


You cannot post new topics in this forum
You cannot reply to topics in this forum
You cannot edit your posts in this forum
You cannot delete your posts in this forum

Search for:
Jump to:  
Theme designed by stylerbb.net © 2008
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
All times are UTC [ DST ]