Ikke få får fratatt sine barn som følge av en påstått diagnose. Flere av dem som setter diagnoser er inkompetente og burde aldri hatt lov til det de gjør.
Kritikken på satte diagnoser burde vært mye større. Ser ut som bare man jobber på et psykiatrisk center får man sette diagnose i hytt og pine.

Det fremkommer av nyutdannede psykologer at de selv tviler på om de har kunnskaper nok til å behandle mennesker. Flere nyutdannede psykologer er bekymret for om de skal klare oppgaven.

Alikevell det disse kommer frem til bruker barnevernet i mot mennesker for å ta fra dem barna.

I en undersøkelse fra universitetet i Bergen blir psykologstudenter etter tre og et halvt års studium spurt om hva de er bekymret for:

1 De er mest bekymret for å mangle faglige\teoretiske kunnskaper og ferdigheter.
2 De er bekymret for å få negativ kritikk fra veileder og med studenter som observerer dem i behandlingsrollen.
3 De er bekymret for at pasienten ikke skal bli bedre.

4 De er kun i begrenset grad bekymret for pasientenes følelser og om de selv mestrer å etablere et pasient terapeut forhold.

Vell nå er ikke disse utlærte, men ikke få uten erfaring og nok kompetanse rett fra studiene kaster seg ut i yrket og gjør en drøss feildiagnoser.

Dette blir ikke rettet. Og barnevernet stikker av med en haug med barn på bakgrunn feilsatte diagnoser.

Det er bra mye som skal til for å forstå seg på et annet menneske. Og det er faktisk slik at det kan ingen studere seg til . Man må ha svært mye med menneske å gjøre på i flere situasjoner.
Og sitte hos en terapeut å snakke viser ikke mange sider hos et menneske .

Den makt disse menneskene får er farlig stor. Bedre blir man tydeligvis ikke av den behandling disse gir snarere tvert i mot.

Sagt av psykolog student: "Jeg er veldig ydmyk overfor oppgaven. Det er viktig å være klar over egne begrensninger når man skal behandle mennesker." (Psykologstudent Yngve Arner 28år.)

Jeg synes det er ganske arrogant sagt av denne psykolog-studenten at han innbiller seg å kunne behandle mennesker. Det finnes ikke vitenskapelig bevis for at såkalt "psykologisk behandling" faktisk virker. Gå heller til frisøren enn til spykolog. Da blir man fin på håret i tillegg til at man får seg en god prat. Det er ingen bruk for alle disse psykologene som utdannes. De har alle tenkt å bli forståsegpå'ere på barnefamilier og bli barnetyver, slik som de veletablerte psykologene ofte er. Ta en titt på de sakkyndige på Familiestiftelsens sider. Det kryr av disse psykologene som har sugerør inn i statskassen. Den psykologiske overtroen er ren ondskap.

Enhver psykolog er en potensiell varsler til monsteret "barnevernet".

_________________
“ Whoever may be guilty of abuse of power, be it Government, State,
Employer, Trade Union or whoever, the law must provide a speedy
remedy. Otherwise the victims will find their own remedy. There
will be anarchy.” Lord Denning (1899-1999)

Det er da totalt ligegyldig med en diagnose på et eller andet medmindre man da taler om en regelret psykose ? Det er barneværnet og ikke psykisk syge der har et forklaringsproblem. Det eneste de har er bekymring, og sjov nok står der ingen steder i loven at det er tilstrækkelig til at anbringe børn udenfor hjemmet.

http://www.sfi.dk/sw62668.asp
Et nyere eksempel er Mogens Christoffersens mange analyser af risikofaktorer i barndommen, fx af børns opvækst med forældres arbejdsløshed eller sindslidelse. Christoffersens analyser giver yderst nuancerede resultater om, hvilke opvækstvilkår der sætter sig igennem i hvilke udviklingsskader hos
Fx gav et fokus på forældres sindslidelse det overraskende resultat, at sindslidelserne ikke har robust forklaringskraft i forhold til en række udviklingsskader hos børnene (fx tidlig død, selvmordsadfærd, voldsudøvelse, kriminalitet). Det er en række andre faktorer (fx vold mod barnet eller mellem forældrene, seksuelle overgreb, forældres misbrug og anbringelse uden for hjemmet), der har størst betydning for børnenes udviklingsskader. Plejefamilien som indsats er kortlagt en enkelt gang i 1988, og i 1993 dokumenterede en undersøgelse, at børn og unge som har været anbragt klarer sig dårligere end unge jævnaldrende i den almindelige befolkning og dårligere end unge socialt dårligt stillede, der ikke har været anbragt. Det gælder skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og arbejde, men også psykiske problemer, selvmordsovervejelser og kriminalitet. Det vil sige, at anbringelsen ikke har formået at kompensere de unge for de belastende forhold, der gav anledning til anbringelsen.
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fre ... 0&iarkiv=1

..
.

på den anden side..- har han noen børn vi kan skrive en bekymringsnote om ?

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )