It is currently Tue Jun 17, 2025 11:24 pm



Post new topic Reply to topic  [ 12 posts ] 
Author Message
 Post subject: Skriftelig klage til kommunen efter babytyveri
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 12:22 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Jeg VET den er lang, men den virkede..- :shock:

Indsigelser til psykolograpport og handlingsforløb vedr. anbringelse af Juki Mari Balsgaards datter Lilith Natasja fra Barselsgangen Hillerød Hospital.
Hillerød 1-2-09

Vi mener at dét at fjerne Lilith uden varsel, uden tilbud om en bisidder eller støtteperson til Juki er den mest indgribende foranstaltning.
§ 54 i Lov om Social Service:

"Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson
i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet …"


Hvornår kan man få en støtteperson ?

• Forældre skal have tilbud om en støtteperson
fra det tidspunkt, hvor anbringelse udenfor hjemmet kommer på tale eller direkte er besluttet.
• Forældre skal have tilbud om en støtteperson før anbringelsen finder sted, under selve anbringelsen og i en kort periode efter at barnet er kommet hjem.
• Kommunen kan vurdere forældres behov
for en støtteperson, herunder deres udbytte
af støtten og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes.

Vi fik heller ikke en reel mulighed for at svare på den forelagde rapport, vi mener, at de forskellige alternativer der tidligere har været oppe og vende der alle medførte at Juki og Lilith kunne forblive sammen burde være afprøvet inden der blev grebet til værst tænkelige situation for Juki, og et uværgeligt brud for lille Lilith.

Hvad angår problemstillingen med at behandle og hjælpe Juki og barnet sammen, mener vi at kommunen har begået en fejltagelse ved at bryde den naturlig tætte forbindelsen mellem Lilith og Juki, frem for at forsøge de forskellige andre muligheder, hvor Juki og Lilith kunne forblive sammen. Disse alternativer vil vi uddybe længer nede. Herunder en del af de problemstillinger der blev overvejet herhjemme.
Kontaktperson
En af argumenterne, der blev fremlagt, om at barnet har behov for "kun én kontaktperson" er bl.a. noget, der strider mod alm. sund fornuft, når nu størsteparten af alle børn har en mor OG en far uden at tage uoprettelig skade. Mormor (Anna) var fuldt indstillet og glædede sig til at påtage sig denne ”opgave” Jeg blev opfordret af bl.a. jordemoder til ikke at lade sig indlægge af fare for at tage en "for stor" del af kontakten og arbejdet med barnet. Hun havde (selvfølgelig)ret i forhold til at de to skulle have lov til at lære hinanden at kende, men jeg fik hendes velsignelse til at have mormortid med Lilith så mor kunne spise sine måltider, gå i bad, samt få sig en skraber i løbet af eftermiddagen dersom Lilith ikke ville sove. (Det viste sig at Lilith helst ville sove med mor)

Almindelige overvejelser, forberedelser og konsekvens

Mine bekymringer gik på, hvad der kunne og ville kunne opstå. Udover at koncentrere min opmærksomhed omkring Jukis helbred, kost og tegn på tidligere symptomer især i hendes medicinpause, hvor jeg syntes den gamle rastløshed begyndte at stikke snuden frem, (Juki mener dog at de 7 aftaler hun havde den sidste uge oveni skole og projekt på skolen var grunden eller kraftig indflydelse på hun blev stresset), har mine tanker drejet sig om oplysning og forberedelse: Alt fra veer til smertestillende over mod hyggesamtaler, disse karakter og at trods hvad fornuft og logik siger så kan også helt små spædbørn forstå hvad man siger, og er yderst modtagelig for selv den mindste forandring i kropssprog og humør. Alt dette registrer og husker de, så det var vigtig at Juki selv havde det godt, og var tryg ved sine omgivelser. Når man har rammerne ( dette skulle også planlægges ang. rokkeren rundt og istandsættelse af værelse) og overskud kan man med overbevisning vise og fortælle et spædbarn at man elsker det, og gensidig nyde samværet. Vi talte også om babygråd, og hvilken slags der kunne betyde det ene og det andet, (og her var Juki ualmindelig hurtig til at fange de forskellige lyde Lilith kom med), samt nulren af negle, tigerspring, snottede næser og røde numser, over mod hvilke til de mere alvorlige, medfødte problemer barnet kunne have følelsesmæssigt, psykisk eller fysisk, ville barnet f.eks. som normale børn søge kontakt selv, eller skulle der sættes ind med hjælp, og i givet fald af hvem og hvornår? I fjernede barnet fra hospitalet samme dag som Lisbeth H havde aftalt en undersøgelse af en spædbørnspsykiater. Dette mener vi er dybt beklagelig, og anmoder om at denne undersøgelse kan blive gennemført i de rigtige rammer og omgivelser for Lilith. Venligst kontakt Lisbeth H for gennemførsel af denne undersøgelse hurtigst mulig. Jeg er ikke helt klar over hvad disse rammer er, da vores aftale omkring det var at hun kom og undersøgte Lilith i de kendte omgivelser på barselsafdelingen, men jeg regner med at Lisbeth H kan oplyse de bedste forudsætninger for denne undersøgelse. Samtidig vil jeg ud fra hvad jeg ved om adskillelser og svigt af spædbørn anmode om at den samme spædbarnspsykiater gennemfører en egentlig terapi på Lilith efter den oprettede kontakt mellem Lilith og hendes mor blev afbrudt dersom hun anbefaler det.. (Skal jeg gøre mig klog på noget jeg har ingen forudsætninger for at ane en dyt om vedr. de psykiske skader et spædbarn får når det bliver adskilt fra sin mor og føler sig svigtet, eller tager I mit ord for det ?)
Grunden til at jeg blev så glad for Lisbeths tilbud om at lade en af hospitalets spædbørnspsykiatere undersøge Lilith var ikke fordi jeg troede at der var noget galt, men mere for en sikkerheds skyld og fordi jeg mener at en evt. skade skal rettes op hurtigst mulig.
Liliths første timer
Lige fra hun var få minutter gammel har Lilith vist alle de rigtige kontaktsøgende tegn, hvortil alle, inkl. Juki selvfølgelig, smeltede totalt, og selv om hun havde forsvoret det, begyndte at snakke babysprog. De første 2 timer hang Lilith ved mors bryst og måtte hives væk, da hun skulle måles og vejes af jordmoderen. Både jordmoderen og jeg syntes, at den kontakt de to knyttede var fantastisk, og jeg følte mig privilegeret at jeg fik lov til at være med.. Juki var udmattet, euforisk og lykkelig. Efter at være blevet kørt op på barselsgangen, faldt de begge to i søvn en halv time, Lilith på sin mors bryst, og Juki vågnede øjeblikkelig da Lillepigen sagde den mindste lyd. Lige siden har de hygget sig sammen. Jeg fik for første gang lov til at ”låne” Lilith nogle timer efter da Juki skulle på toilettet og fik sig en ekstralur på 45min. inden hun vågnede og hårdnakket påstod hun ikke kunne sove uden Lilith på maven. I den lille time havde jeg den udelte fornøjelse at få den første rigtige kontakt med det lille vidunder, og jeg tør lægge hovedet på blokken om at hun kunne genkende min stemme, og vi fandt helt naturlig hinanden som spædbarn og mormor. Hun var så uimodståelig skøn og dejlig at det ikke kan beskrives med ord. Alle mine bekymringer omkring hendes helbred var forsvundet som dug for solen den lille time vi ”snakkede” sammen og hun fik en lur.
Jukis reaktion og oplevelser af fødselen.
Fødselen var ikke så slem som hun havde forestillet sig, men ca 3.15 sagde hun alligevel ja tak til tilbudet om en rygmarvsbedøvelse. Efter at have fået lagt saltvandsdrop ? blev hun undersøgt, men da var hun 9cm åben, og det vilde være for sent at få lagt bedøvelsen. Hun fik med andre ord ingen anden bedøvelse end gas og de to panodil hun fik ved 8-tiden da vi blev sendt hjem om aftenen. Da hjertelyden faldt, blev en børnelæge tilkaldt, hun blev klippet og Lilith kom ud som stjernekikker. Hun blev lagt op på Jukis mave, og børnelægen tog sig af Lilith og Jordmoderen af Juki og navlestreng. Efter kort tid begyndte Lilith at give utilfredse lyde over den tilsyneladende voldsomme omgang hun blev udsat for af børnelægen, og Juki vilde selvfølgelig have hende længer op, så hun kunne se hvad det dog var for en lille størrelse, og inden der var gået 5 minutter var hun solgt til de smukke mørke blå øjne. Det var kærlighed ved første blik. Lilith blev lagt til brystet, og så blev hun ellers stort set hængende mens hun kikkede og kom med den slags lyde der bare ikke er til at stå for. Alt ved hende var helt fantastisk. Da Juki ikke var bedøvet og skulle syes, var den del noget hun sagtens kunne være foruden, men så længe hun fik lov til at beholde Lilith var Juki i mine øjne meget upåvirket af den del.
Barselsgangen
Da jeg havde talt med Lisbeth H første gang 2 dage efter fødslen om min bekymring over Jukis manglende søvn, gav Juki os modstræbende medhold i at lade plejepersonalet tage Lilith minimum 5-6 timer om natten, så hun kunne få noget søvn. På dette tidspunkt havde Juki sovet 5 timer inden hun fik ubehagelige veer og vågnede op efter psykologsamtalen om Mandagen. Små powernaps af ½-1 times varighed efter fødselen og om nætterne sov hun 2½ til 3 timer x 2 (Vi havde allerede aftalt, at jeg herhjemme skulle være backup, så hendes medicin kunne virke optimalt, dvs. jeg ville tage Lilith 4-5 nætter om ugen dersom Lilith ikke sov minimum 5-6 timer sammenlagt.). Dette gjorde de så 2 nætter i træk, men den sidste nat følte Juki sig tilpas sikker på, at hun havde indhentet det manglende, hun fik knap 6 timer inden Lilith vågnede, så ammede hun og fik 2 mere timer inden morgenmad. Efter at have talt med personalet om de to foregående nætter hvor hun ikke havde denne lange søvnperiode, så mener jeg der kan ikke være tvivl om at Lilith helt klart allerede på dette tidspunkt følte sig tryg ved at sove med sin mor, og Juki havde det helt super og var enormt stolt af at hendes lille pige var så fantastisk sød, og god til at sove og give hende den søvn mig og psykiateren mente hun manglede de første nætter, og hun ”skulle” have. Hun sagde at Lilith var meget nem, bare så længe hun ikke blev henvist til vuggen men fik sove på armen eller skødet.. Jeg har været klar over at den lille familie har været skrøbelig, Juki har en hård tid bag sig, en ung alder, skal bruge sin nattesøvn, men især den utryghed og mistro hun er blevet mødt med om hun kunne klare opgaven som mor, og stres der har været omkring hende har været en stor belastning,
Forstyrrelser især i de første mest kritiske måneder var af enorm betydning for det forhold de skulle oparbejde og udvikle, men i og med at Juki stoler på mig at jeg vil hende og hendes barn det bedste, og jeg kan end ikke med de mest kritiske øjne se andet end at hun hele forløbet igennem har gjort alt det rigtige, lige fra et par dage efter graviditeten blev opdaget og chokket havde lagt sig, og indtil 5 dage efter fødselen hvor hendes barn blev fjernet. Også herefter reagerede hun indenfor hvad man kunne forvente, hun var ulykkelig, ked, rasende og tom indeni på skift og bebrejdede sig selv og jer (kommunen og den psykolog de havde hyret) for at Lilith var blevet fjernet.
Fysiske bekymringer :
Ville barnet i lighed med Juki være født med hofteklik, og hvis ja, hvordan ville foranstaltninger som kontakt ved amning kunne optimeres ? Hvordan og af hvem ? Dette havde jeg talt med både sygeplejer og læge om forinden, heldigvis blev dette ikke nødvendigt, men efter at selv have stået midt i det var jeg bekymret, og der er en forøget risiko at den slags går igen fra mor til datter ville jeg mene at den skrøbelige lille familie ville føle et nederlag dersom amningen blev besværliggjort af en hoftesele. Jeg havde samtidig bekymringer om Juki var behængt med samme hoftefejl som jeg selv har, og derfor kunne risikere at skulle føde med kejsersnit dersom en naturlig fødsel var helt umulig, eller meget besværlig. Dette ville jeg forberede hende på, og var meget i tvivl om jeg skulle afvente jordemoderen, kontakte hende og dele min bekymring, eller selv foregribe begivenhedernes gang, og selv undersøge og forsøge at forelægge for Juki. Jeg besluttede at afvente og tale med jordemoderen om min bekymring, men da der var en del om rokeringer, sygdom osv. opgav jeg at afvente til den faste jordemoder var til at få fat på, og talte selv med Juki omkring evt. kejsersnit, men med det forbehold at de forskellige der undersøgte hende sandsynligvis vidste bedre end mig, men nu havde jeg i det mindste forklaret hende om det, så hun ikke var totalt uforberedt. Jeg kender selv en veninde der blev forløst ved AK og følte sig snydt for en ”rigtig” fødsel og var meget ked af hun ikke var orienteret omkring det til de foregående besøg hos læge og jordemoder.
Ville det være tilrådeligt med et kiropraktorbesøg, (og hvis ja, hvem og hvornår) for at undersøge og justere eventuelle fødselsskader på Lilith? Jeg havde inden fødslen kontaktet den lokale børnespecialist, der er meget godt omtalt på de fleste forældre/børne-fora, og blev rost til skyerne. Når vi var klar til at tage hjemmefra, skulle hun ned til dem, bare for sikkerheds skyld. Især fordi stjernekiggere som Lilith har en forøget risiko for skader, mener jeg det er bekymrende ikke at opsøge en specialist indenfor barnets første 2-3 uger. En meget lille detalje, hvis det tackles korrekt, men et potentielt stort problem såvel fysisk som psykisk, dersom det ikke bliver kontrolleret og det viser sig at hun er skadet under fødselen. Psykisk fordi koliksmerter hos et lille barn gør at barnet bliver utrygt. Dette mente jeg var en meget vigtig foranstaltning for at optimere deres forudsætninger for den bedst mulige start. På længere sigt vil mellemørebetændelse også kunne give problemer, men jeg venter og ser om det bliver aktuelt. Zoneterapi har vi også undersøgt, og har også her en på hånden dersom der opstod noget vi ikke kunne gennemskue.
Amning eller ikke :
Ville barnet psykisk have eventuelle skader efter Jukis medicinering, og hvilke kunne der være tale om, hvordan skulle man undersøge det, og af hvem? Hvilke uheldige virkninger af Jukis medicin kunne have indflydelse i forhold til amning, og var det tilrådeligt, at hun overhovedet ammede barnet? Da jeg slet ikke er i tvivl om, at langt de fleste børn har det bedst med at blive ammet, både af fysiske grunde, men ikke mindst på grund af den kontakt barnet får til sin mor, er dette noget jeg har overvejet meget, og forsøgt at finde svar på. Da Lisbeth mente det var risikofrit, og at der ved amning ville ske en gradvis naturlig nedtrapning, valgte jeg at støtte Juki i hendes ønske om at amme. At Lilith nu er kommet på en "kold tyrker" bekymrer mig meget. Er Lisbeth H overhovedet rådspurgt om den depotmedicin Juki er på, og en plan for nedtrapning af Lilith? At afbryde amningen er i det hele taget yderst uhensigtsmæssigt, både rent fysisk, Fisk og amning Kilde: www.ssi.dk
Man ved, at den flerumættede fedtsyre DHA (omega-3), som især findes i fisk, men også i modermælk, har en gavnlig effekt på hjernens udvikling hos småbørn. Fiskeindtag og amning har således hver især og uafhængigt af hinanden en positiv effekt på barnets tidlige udvikling - både på den motoriske udvikling (sidde, gå, tage strømper af, etc.) og på den kognitive udvikling (tale, sætte ord sammen, tegne..). men også pga. den mor-barn kontakt, der er så givtig for begge parter. Juki fik piller for at stoppe mælkeproduktionen, der ellers var meget godt etableret. Plejepersonalet på afdelingen er rigtig søde og rare, men det at stoppe en amning med piller grundet fjernelse af barnet, havde de meget svært ved at håndtere, meget forståelig, jeg bebrejder dem ikke, men vi var begge meget ulykkelig ved omstændighederne.
Jeg har både alene og sammen med Juki talt med Lisbet H, og på intet tidspunkt har jeg haft indtryk af, at vores (og mine) overvejelser er blevet taget op af jer.
Efterfødselsreaktioner
Jeg var klar over at de to største farer var enten at Juki fik en efterfødselsreaktion eller medicinen ikke virkede mere som indtil nu, eller blev svigtet og ikke fik den opbakning hun skulle bruge da den var alfa og omega for at forebygge en fødselsdepression . Derfor var/er jeg stor fortaler for at hun ville få et tilbud som Fredegårds mor/barn terapi. Dette har jeg (også) undersøge symptomer på samt forebyggelse og afhjælpningen af, åbenbart deler man ikke samme holdning til behandling, da f.eks. netpsykiateren http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/foedselspsykose.htm kan den i milde fald behandles hjemme, men i svære tilfælde anbefales indlæggelse, hvorimod depnet http://www.depnet.dk/universe1/depressi ... psychosis/ altid anbefaler en indlæggelse, og at en nær pårørende, enten far eller bedsteforældre overtager plejen af barnet der hjemme. Netjordemoderen.dk har uddybet en smule mere, men forebyggelse er enigheden sammenfaldende med min om at komme hjem og bo, få fred og ro, og ikke tage for meget arbejde udenom barnet på sig. Opmuntres og hjælpes, samt bekræfte hende i at det hun gør ikke bare er godt nok, men lige alt det rigtige og at barnet har det godt når hun selv har det godt. Netjordemoderen.dk henviser dersom det udarter sig til f.eks. GAIA-Instituttet der har specialiseret sig i netop efterfødselsreaktioner. Har kort talt med Lisbeth H om hvor stor risikoen var og hendes holdning til behandling, hun var for den model hvor man skal indlægge. Samtidig blev jeg gjort opmærksom på den mulighed, at Juki og Lilith sammen kunne blive anvist et sted, hvor der kunne tages hånd om eventuelle problemer, og hvor de har erfaring med psykisk syge forældre. Også her mangler en redegørelse/begrundelse fra kommunens side af hvorfor denne mulighed ikke blev overvejet som et alternativ til at forlange at få Lilith udleveret. Jeg har efter den snak med Lisbet hvor hun nævnte at dette kunne være et fornuftig overvejelse selvfølgelig været skeptisk på de to pigers vegne at de kunne risikere at ende op på et sted hvor dokumentaren” Er du mors lille dreng?” udspillede sig, og bo sammen med truende mænd samt alkoholikere og junkier. Dette kan umulig være hensigtsmæssig dersom man er i risiko for at få efterfødselsreaktioner. Efter Lisbeths anbefaling undersøgte jeg omkring, og måtte indrømme at der var andre mere egnede steder, dersom der er tvivl om hvilke jeg nævner, vil jeg meget gerne uddybe hvad jeg fandt frem til med tilsendte pjecer og links fra Internettet. Der er tilbud der dækker fra få timer ugentlig : F.eks. Familieværkstedet Fredegård har et gruppetilbud, hvor spædbørnsmødre kan få hjælp til at opbygge en tæt mor-barn relation. Anemonegården Et bo- og familiebehandlingssted for psykisk syge forældre og deres børn. Psykoterapeutisk Center Stolpegård og sikkert flere. Dersom nu mødrehjælpen f.eks. kunne anbefale et sted hvor der var nogle flere unge mødre hun kunne sludre og hygge sig med, vilde det være helt perfekt, en udvidelse af mødregruppe for unge mødre, jeg er dog ikke tændt på ideen med steder hvor hun/de vil have grund til at være urolige for de andre beboere. Selvfølgelig skal hun også have lov til besøg og tage på besøg, samt gå tur med barnevogn og besøge den lokale cafe, Jeg kan dog ikke helt gennemskue hvordan det fungerer, og om hun kan bibeholde egen psykolog, eller bliver nødt til at undvære eller bytte. Ganske som jeg argumenterede mod anbringelse af de to sammen af bekymring for at Juki ikke kunne få sine samtaler med sin egen psykolog som hun helt klart har stort udbytte af.
Stephan
Desuden talte mig og Juki en hel masse omkring Liliths kontakt med sin biologiske far. Selv om Juki og Stephan ikke er kærester længere, har jeg opfordret Juki til at holde kontakten for Liliths skyld. Hun har inviteret ham med til scanning for at selv få lov til at se barnet, hvilket han ikke svarede tilbage på, og gjorde Juki ked af på sit kommende barns vegne. Dette kan her i bagklogskabens krystalklare lys skyldes naturlig panik over at skulle blive far i en alder af 16, hans bortkomne mobil, og når han er hos sin mor hvor han ikke har internetadgang. Men hvad ville være en fornuftig omgangshyppighed og længde? Ifølge statsamtets hjemmeside;
”De første måneder efter barnets fødsel fastsættes der normalt hyppige og kortvarige samvær. Det kan for eksempel være ½ - 1 times varighed tre gange om ugen. Omfanget af samvær kan så gradvist optrappes i takt med barnets alder. Der vil ofte være mulighed for at fastsætte et samvær med overnatning for børn på omkring 9-12 måneder, hvis der er en god kontakt mellem barnet og samværsforælderen.”
Og dersom det blev skønnet bedst for Lilith, var han velkommen til at have samkvem med hende her. Han har besøgt dem flere gange på barselsgangen, og han er også dybt fortvivlet over anbringelsen. Vi søger selvfølgelig om øjeblikkelig tilsvarende mængde samvær mellem Juki og Lilith, som minimum, med øjeblikkelig virkning, og ikke de besøg med 14 dages mellemrum som Helge Pedersen nævnte, med udsigt til overnatning og weekend besøg senere i forløbet. Men hvor står Liliths far i denne sammenhæng ? Kan han slet ikke som under 18 år der skal blodprøvetestes inden han kan anerkendes som far se sin datter ? Og hvad med samkvem når det går i orden ?

Dersom nu det hele gik normalt

Vi har også talt en hel masse omkring Jukis skolegang, videre uddannelse, eventuel flytning, dersom hun skulle have en uddannelse "langt væk", Hun har de sidste mange år været besluttet på at hun ville blive sygeplejerske, og muligvis læse videre derfra, med jævnlige tilbagefald om hendes første rigtige karriereønske om at blive bager/konditor hvor begge kan foregå lokalt. Af mere baby/barn relaterede snakke vi har haft er bl.a. voksipose, samt slyngebørn og hvad der var bedst af sovestillinger, kolik, tigerspring, appetitspring, thalater, rigtig legetøj, hvad er bedst og hvad er sjov, autostole og godkendelser,, hjertelydsbamser og cdér med samme samt regnskovslyde, og hvorfor de er så populære af helt små børn, babyalarmer og andet udstyr samt forskning og undersøgelser omkring allergi, arvelig (spurgte Stephan) miljøbetinget, andre medfødte ting, (bl.a. var hendes farfar farveblind, og selv har jeg en form for talblindhed der giver sig udslag i at jeg taster forkert telefonnr. ) almen børn og spædbarnspleje..- var der noget jeg havde overset, kunne der komme noget praktisk op der ville besværliggøre hverdagen, og jeg burde have forudset ? Eller var jeg alt for meget hønemor, der gjorde noget galt og var jeg overdrevent forudseende og hvilken rækkefølge var den rigtige ? Dette er kun toppen af alle de overvejelser jeg har haft, samt i involveret Juki i. Desuden udelukkende hyggelig emner i stil med, hvad siger koen, og hvad siger giraffen ? Godkendte autostole, sikkerhedsdimser, scrapboking, nuttet tøj og babyudstyr, ”nødvendige” luksusting vi ikke mente lillepigen kunne leve uden (selv om vi udmærket vidste hun sagtens kunne klare sig uden 20 par sko inden fødselen, så er de hyggelig beskæftigelse at kikke på) hvordan man lavede de mest perfekte fod og håndaftryk, hvilke remedier, og hvor man kunne skaffe den rigtige hud venlige alginat til formålet har selvfølgelig også været en del af de sjove overvejelser og tanker vi har gjort os, og nu kan vi ikke lave disse.

Efter påbegyndt behandling

Mit indtryk af Juki, set med objektive øjne er, at hun har været meget pligtopfyldende og pålidelig og ualmindelig samlet og i bedring siden hun kom på medicin, og virkningen indtraf få uger ind i sommerferien. Hun har haft meget mere interesse for os her hjemme, og hvad vi bruger tiden på samt ting der blev planlagt og planlagde og lavede i temmelig skarp kontrast til inden sommerferien. Ting i stil med planlægning og tilberedelse af aftensmad og hendes gamle dille med at bage kager samt pynte dem, krydderier vi selv er begyndt at dyrke, lave hyldebærsaft hvor hun da jeg spurgte hende om hun ville være med og lave hyldeblomstsaft da hylden blomstrede virkede meget uengageret og uinteresseret. Havearbejde hun tidligere ikke interesserede sig for, fjernsynsprogrammer vi ud af den blå luft lige pludselig så og snakkede om sammen om alt mellem himmel og jord. Dyreprogrammer med hovedvægten lagt på nuttede dyr, som jeg længe har nydt alene, blev lige pludselig interessante og vi besluttede at vi ville tage noget mere i Zoo sammen, og løbende fandt vi masser af ting vi var sammen om. At være med, og snakke sammen med især mig, tilbringe mesteparten af sin tid hjemme, hvor hun før sommerferien var en sjælden gæst i stue og køkken. men også i en langt større grad resten af husstanden begyndte hun at interessere sig for. I det hele taget har hun mere end én gang bevist, at hun er en rigtig god pige, med interesse for hvad der foregik rundt hende og langt nemmere at kommunikere med på alle niveauer, og igen en ren fornøjelse at være mor til. dog med problemer som hun omsider forsigtig i starten begyndte at snakke med mig om, ting hun havde følt og tanker hun havde tænkt inden hun kom på medicin som hun nu var klar til at snakke med mig om. men ikke noget hun ikke er villig til at samarbejde om, snakke om, og arbejde med.
Vi tog bl.a. hul på problemer i skolen i forbindelse med hendes fars selvmord, og hvordan hun stort set lige siden har blevet set skævt til af alle der kendte historien, og hvor irriterende det var at alle man fortalte det til ikke bare tog det for hvad det var, spurgte ind til det dersom de ville høre mere, men derimod lukkede stort set alle af som om de var østers. og søgte ubevidst væk. Andre undlod bare at tale om det, mens nogle få, fortrinsvis de voksne gav hende luft til at tale og kom med forståelse, fortalte hende at hendes far levede videre igennem alle der kendte ham, venner og ikke mindst familie. Når hun savnede ham skulle hun da tale om og med ham, og tænke på hvad han ville sagt, svaret eller gjort. Han holdt jo af hende som en af de bedste ting på jorden, og selv om hun følte han havde svigtet hende, var det jo ikke hende der var grunden, eller hendes skyld. Jeg kan huske hun en aften efter hendes møde i sorgbearbejdningsgruppen arrangeret af kræftens bekæmpelse spurgte mig om hvordan alle de der ikke havde familie eller nogen der holdt af dem, levede videre ? Jeg forstod ikke helt hvad hun mente, men fik trukket ud af hende at de voksne til mødet havde sagt at hendes far levede videre igennem hendes minder om ham, og da jeg ikke anede hvad jeg skulle svare bad jeg hende om at spørge de voksne om det til mødet, men at vel alle har en eller flere efterladte der tænker på dem. Jeg hørte ikke mere om det, men synes selv at det var et meget godt spørgsmål der sandsynligvis var logisk tankegang for en dengang knap 12 år gammel pige. Men har hun følt det som en forpligtelse at holde sin fars minde i live nu når ingen andre udover familien kunne tale om ham uden at vige tilbage ? Og hvad med alle de andre som ingen brød sig om, forsøgte hun også at holde dem i live ? Nu er jeg ikke psykolog eller psykiater, men nu når ingen af hendes venner vil snakke om hendes far udover os herhjemme der har talt om hendes far og omstændighederne omkring med ujævne mellemrum i større og mindre grad, har hun fra stort set alle andre blevet mødt med enten tavs medlidenhed, eller endnu mere tavs afvisning. Jeg tror at børn og voksne i alle aldre der udsættes for selvmord skal udstyres med værktøjer til at håndtere de følelser og reaktioner der dukker op, ikke mindst hos andre. Jeg tror det ville gøre det nemmere for alle parter. Det ville sandsynligvis have medvirket til at Juki og andre ligesindede ikke skulle overlades til den forpligtelse de kan føle de har det er at påtage sig ansvaret for at et af de mennesker man holdt mest af fik den plads de fortjente og ikke blev glemt.
Jeg kan huske mit boblende raseri da psykiater Lisbeth H havde afskrevet Jukis fars selvmord da hun var 9 år som et selvmordsforsøg da Juki var 10 år i det første brev til Kommunen. havde hun overhovedet lyttet som den prof hun burde være, eller havde hun den samme berøringsangst som 99% af alle andre havde når man sagde det ? At hun som en af de få der ikke slog blikket ned når man sagde det, end ikke blinkede med øjnene totalt havde fortrængt den del som jeg mener er selve kernen i Jukis problemer ? At miste sin far er slemt, og dette fik hun hjælp til via bl.a. en samtalegruppe arrangeret af kræftens bekæmpelse, Selvmord er dramatisk og grimt og værre end slemt, men at ikke tale om det løser ingen problemer.
Udover at lytte til hende, begyndte Juki også at deltage og ikke mindst lytte til vores andres syn på forskellige ting. Hun havde stadig nedture, og var ked af det, begyndte efterhånden stille og rolig at få de mere spontane indfald jeg ville forvente fra en teenager på godt og ondt. Jeg havde glædet mig til at skulle minde hende om ting som at slukke lys, rydde op efter sig, og støjende musik og almindelige teenagegenvordigheder. Den vagtsomhed hun havde haft overfor alt og alle begyndte at opløses fra os her hjemme, selv om hun stadig var mistænksom og følelsesneutral overfor fremmede. Hun har senere kaldt det sin positivitetsmaske så ingen kunne se hun blev såret, for når hun viste tegn på svaghed, så var ”alle” efter hende. Hun har den stadig når hun er usikker på hvad der venter, men jeg kan med stoisk ro berolige alle skeptikere med at hun smed den da vi tre piger var på barselsstuen alene, og Lilith havde hun ingen problemer med at snakke med. Her hjemme når vi er alene, er den også væk 95% af tiden, hun kan sagtens. men tager den ubevidst på når hun ikke helt stoler på nogen, men er ved at være bevist om at den er der, og den var klart ikke så fremtrædende som normalt når plejepersonalet kom på stuen i takt med hun fik tillid til dem.
Da skolen startede begyndte hun at prøve at finde venner, og blev ked af det da hun ikke rigtig havde fundet nogen de første par dage, men det at hun gerne selv ville, var i mine øjne et klart tegn på at hun var bedre. Men indenfor den første måned havde hun fået venner, og inden vi fandt ud af hun var gravid, havde hun 4 hun hang sammen med både i og udenfor skoletid. Det var/er Beth Bjarke Sara og David. Jeg har også haft indtryk af, at hun ovenfor jer og alle andre hun er blevet sendt rundt til, har været villig til at samarbejde, selv om hun skummede da hun for 6. gang blev spurgt om/rådet til at bortadoptere. Selvom jeg personligt synes, at det har været et for stort pres psykisk og fysisk, at lægge på en gravid med plukveer og besvær, hun var ikke syg af fortiden, men af presset i nutiden. Hun burde have holdt sig i langt større grad i ro her hjemme, men kun for at det ikke skulle belaste hende/tolkes som manglende samarbejdsvilje, har jeg dog ikke råbt højt op. Jeg har dog en mistanke om at det sidste psykologbesøg ind til Kbh. Mandag har fået de plukveer hun havde til at gå over i rigtige fødselsveer så hun vågnede op kl. 04.00 om natten og fødte 13 dage før termin. Hun har i perioder indtil vores møde med psykologen d. 8 Dec. været ked af det til tider, indtil hun havde denne ordveksling med Marie Gammeltoft :
Juki : Så det du siger er, at jeg skal knytte mig til mit barn og risikere, at det bliver taget fra mig?
Psykolog: Nej, vi vil finde den bedst mulige løsning for dig og dit barn dersom der er den kontakt.
Efter denne ordveksling var hun langt mere rolig i den bekræftelse hun fik på, at hendes barn ikke ville blive fjernet, dersom der opstod den kontakt. Dette tillidsbrud, finder jeg meget uheldigt. Man skal ikke sige det ene, og derefter gøre det stik modsatte. Hvad der er endnu mere bemærkelsesværdig er at hun ingen steder foreslår en fjernelse af barnet medmindre Juki får en depression eller fødselspsykose i den skriftlige rapport.
Vedr. min mundtlige ansøgning som netværks plejefamilie (i større eller mindre grad dersom behovet opstod, og i et sådant omfang det krævedes/var lovbefalet), er jeg overasket over, at det faktum, at vi her i vores familie altid har kunnet tackle kontroverser og uenigheder ved at tage det op og løse problemerne løbende ,samt at vi i forvejen ikke havde snakket om alle eventualiteter inden de opstod, skulle være en hindring for/et argument imod at få plejetilladelsen. Det er og har altid været min overbevisning at problembørn er det i kraft af mangel på kommunikation og samarbejdsevne eller vilje. Jeg anmodede om at få nogle konkrete eksempler på problemer og situationer, der kunne forudses, men fik ikke forelagt noget som jeg kunne tage stilling til. Overordnet er jeg klar over, at der selvfølgelig kan opstå uenigheder og problemer, men de er da til for at løses? Ifølge noget af det materiale, jeg har læst om emnet, så er de konflikter slet ikke så store som de fordele, der opnås ved at anbringe i netværkspleje http://www.netvaerksanbringelse.dk/Velkommen.html her vil jeg ikke begynde at trække frem argumenterne i evolutionsbiologisk baseret psykologi (Martin Daly & Margo Wilson ) der også taler for biologiske forældre og familie.

F.eks. kan man se, at de brud som mange børn og unge uværgeligt udsættes for bevisligt ikke er gavnlige for barnet, og de har det bedst hos egne forældre og i deres egen familie. Alle burde vide dette, og jeg regner med at undersøgelser som disse ikke er ukendte af kommunen. Bo Vinnerljungs avhandling "Fosterbarn som vuxna" (Lund: Arkiv förlag. ISBN 91-7924-091-7). "Negative Social Heritage" af Michael Bohmann og Sören Sigvardsson og andet arbejde af duoen. Håkan Jönsons udgivet av Socialstyrelsen under titlen "Sammanbrot i familiehem" viser lignende resultater: Plejefamilier giver dårlige resultater, undtagelse hvis barnet bliver anbragt hos nær familie (f. eks bedsteforældre). http://www.nkmr.org/anbragte_born_har_r ... nnelse.htm er en oversigt over danske undersøgelser samt ; rapport fra Socialforskningsinstituttet at : Anbragte børn har ringere skoleuddannelse, dårligere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed.
Dette kan minimeres og i bedste fald helt undgås ved netværksfamilie. Den kontinuitet, der efterlyses på alle andre anbringelsesformer er ikke det eneste argument, og især fordi det i vores tilfælde er fuld opbakning for at Juki selvfølgelig skal have al den hjælp og støtte vi kan give hende, og hun har løbende brug for, så vil denne form for løsning være en helt naturlig ting. Og her er jeg meget uforstående overfor at der skulle være noget som I kan se bevirker, at jeg ikke skulle kunne rumme Lilith 100% ? Hun var allerede inden hun var fyldt 2 timer, det bedste der kunne ske, ganske som da jeg fik mit andet barn Joakim og i forvejen havde den ældste Allan der hjemme. At elske den ene, udelukker ikke at man elsker og vil den anden det allerbedste. Der kunne end ikke i min vildeste fantasi kunne opstå problemer mellem mig og Juki, der ville få mig til at gå på kompromis med Lilith. Hun er mormors ukronede øjesten. Jeg er klar over min norske baggrund, og det faktum at jeg aldrig har været underlagt janteloven, og aldrig har været bange for at rose mine børn, altid har set et halvt fyldt og ikke et halvt tomt glas er noget der har smittet, og at det har skinnet igennem på Juki (og selvfølgelig mine andre to børn) – men skulle dét være noget negativt ? Noget der forhindrer at man er en god mor ? Mine to ældste børn har løbende haft problemer, og de er blevet løst løbende, lige fra udpræget hypermobilitet, der forhindrede Allan i at vaske sit hår, bruge trappen samt skrive skoleopgaver på computeren hvor jeg har trådt til, til Joakims problemer med at sidde stille i timerne de første skoleår. De er begge to glade vellykkede mennesker i fuld gang med deres uddannelse, samt familiært tilknyttet henholdsvis kæreste og kone. Joakim har mindre end 1 år tilbage inden han er udlært, hvorimod Allan elsker at læse, og fortsætter at studere her efter at have fuldført sin Bachelor, og sigter mod en Ph.d. Jeg har lige så høje tanker om Juki som af mine andre børn.
Juki har så nogle andre problemer der er under meget kompetent behandling som vi begge igennem hele forløbet siden graviditeten blev opdaget har været meget glade for, og tydelig har kunnet mærke en løbende forbedring ved af Især Lisbeth H og Jukis nye psykologs hjælp (den tidligere fik stilling til anden side ?) men hun har herhjemme været mægtig glad for skiftet, selv om det ikke ligefrem for terapiforløbet er efter min overbevisning det heldigste, men at Juki meget hurtig udtrykte stor begejstring for at hun fik en hun følte forstod hende bedre gør jeg regner med at det har været et heldig skift, og efter vi har talt sammen med og om, føler os meget trygge ved. Der har været knuder som to aftaler hun mødte op til, og hun ikke havde fået besked om at de var aflyst/flyttet, og hun derfor fik endnu mindre tid. Hendes maksimum af aftaler var 9 forskellige indenfor samme uge udover skole, så hun har min fulde forståelse for at hun syntes det var ”for meget” og hun blev stresset. At hun nu har fået barn i meget ung alder har jeg valgt at også prioritere de positive sider ved ikke at være gammel, da hun har fået stort set udelukkende negative sider af sagen fra alle andre sider med undtagelse af enkelte jordemoder der åbenbart syntes at hun også skulle have ”rum” til alt det positive ved et spædbarn/barn. Enten det, eller så kender de til nødvendigheden af at opmuntre kommende forældre til at tro på sig selv.

De gode sider :

Lad mig remse op nogle de fordele jeg/vi mente talte for at det at Juki var heldig stillet. ; Hun og barnet var fysisk tilsyneladende helt i top. Hun kunne være ung med sit barn. Lilith kunne vokse op i landlige fredelige omgivelser, med have, dyr og en stor familie omkring sig. Juki havde sin mor og Liliths mormor at trække på, 23/7/365 og jeg ville med største fornøjelse træde til og afløse og supplere når Juki skulle bruge det. Grundet mit flex-arbejde skulle jeg ikke tage fri, men var/er der hele tiden. Mig og Juki supplerer hinanden rigtig godt, og vi har en gensidig tillid og respekt for hinanden. Jeg var indstillet på at det var Juki der var, er, og altid vil være hovedpersonen i Liliths opvækst, og havde det godt med det. Min plads var udelukkende at træde til dersom det skulle vise sig at være nødvendig, eller Juki spurgte mig eller fik brug for en fritime/aften. Jeg ville meget gerne efter de første tre måneder sørge for at Juki langsomt og gradvis kunne vende tilbage til at få fridage/aftner og få lov til at være 100% teenager og høre høj musik og koble af fra at være mor. Jeg ville have mulighed for at tage Lilith når hun var syg, og Juki skulle passe sin skole når det første lille år var gået, og videre uddannelse. Som skoleelev har Juki mange og lange ferier, og kunne holde dem med Lilith. Nyere tider har også givet dobbelt SU til enlige forsørgere, hvilket gør hun har den økonomiske gulerod til at få en uddannelse, længer barselsorlov og barns første sygedag mm. Derudover havde jeg (ren egoisme) første parket til at se mit første barnebarn vokse op de første par år som minimum.. Denne løsning var den mest oplagte og naturlige. Jeg vilde derimod i lighed med alle andre have store betænkeligheder dersom hun stod alene med ansvaret for barnet. Uanset hvor godt jeg synes hun har blevet siden medicineringen, og selv om hun aldrig havde været syg.

Forslag til foranstaltninger

Vi har også foreslået at én eller flere udefrakommende relevante, udover selvfølgelig sundhedsplejersken, kunne komme og eventuelt besøge/bo hos os for at støtte og vejlede Juki og observere, dersom det blev skønnet tilrådeligt. Og jeg/vi har desuden efter jeg, Anna havde en samtale med Lisbeth H hvor jeg blev gjort opmærksom på at der findes forskellige parallelanbringelser for Juki og det kommende barn kunne være en mulighed, men da jeg dels som mor til Juki er stærkt følelsesmæssig involveret og desuden forsøger at finde/overveje alle muligheder i første omgang mener (og indtil Lisbeth har kunnet argumentere imod) at det bedste for den lille familie dersom Juki tilsyneladende fungerede godt som mor efter indlæggelsen på barselsgangen var at komme hjem i trygge rammer og få lov til at være den lille familie i familien, og hele tiden have den hjælp og opbakning fra mig/os herhjemme, og desuden følge sin igangværende terapi med psykolog der jeg føler mig tryg ved ville opfange signaler på at der var noget galt, og så ville Lilith have mig som den sekundære person der hurtig kunne overtage hovedrollen dersom Juki i perioder fik det dårlig eller bare havde brug for aflastning som alle mødre kan have brug for, og især en helt ung mor som Juki med sin baggrund højst sandsynligvis ville opleve. Dette ville forhindre et totalt brud for Lilith der ikke skulle flytte/skifte voksenkontakt dersom jeg i tilfælde kunne fungere som plejemor med eller uden godkendelse som det åbenbart skal være ved hel eller delvis ansvarstagelse fra de offentlige myndigheder. Dette har jeg efterlyst og selv spurgt om ved flere lejligheder, til Helge, men min opfattelse har været at det var noget der kunne vente. Da jeg selv har fundet oplysninger om at dette er et temmelig diffust emne om hvornår og hvordan, har jeg derfor forholdt mig til Helges udtalelse ved en telefonsamtale i December om at han mente der var en 3mnd. frist på den slags, hvilket jeg siden har fået bekræftet fra anden side, så dersom han mente det kunne vente, så havde han vel ret, og jeg kunne fokusere på andre ting omkring barnet, Juki og graviditeten samt fødsel. Selvfølgelig er jeg klar over, at der løbende vil opstå problemer og konflikter, der er det dilemma at jeg muligvis blev nødt til at overtage ansvaret uden Jukis velsignelse, og dette havde vi også talt om, og hun har sagt at hun stoler på mig at dersom jeg taler med hende om det, så vil hun stole på min dømmekraft især fordi jeg har erfaringen, og hun ved at det vil gøre alt for begge mine ”to pigers” bedste. Jeg var klar over at jeg ville anse mig for at være mormor der tog hånd om lillepigen, og at Kommunen anså mig for at være ligestillet med en plejefamilie og at jeg ville skulle påtage mig denne opgave. Hvad var de krav jeg skulle leve op til for at få lov ? Og i hvilken grad kunne/måtte jeg trække på øvrig familie og netværk dersom dette blev aktuelt ? For Liliths bedste så hun ikke skulle have alt for mange rundt sig, ville de 5 første oplagte udover Juki være Jukis to brødre Allan og Joakim samt deres kone/kæreste og Jukis gudfar. Derudover de 6-7 tætteste af mine veninder, hvoraf de tre har børn (en af dem har trillinger, og hun har min udelte respekt for den præstation), samt Jukis kusine og fætre samt tante her i Danmark. De har alle sammen været på og gentagende gange spurgt om det ikke var noget de kunne gøre, alt fra at lade Juki komme ”på ferie” så hun og Lilith kunne få luft fra hinanden eller fra mig, til at hjælpe som barnepiger for Lilith og i det hele taget skulle vi bare sige til. Desuden har jeg som tidligere nævnt at jeg hele tiden har opmuntret Juki til at holde kontakt med Liliths far, så han og hans familie også kom til at indgå i samarbejdet, og har til min store glæde fundet ham meget motiveret og villig til at være samkvemsfar og i det hele taget det rigtige så Lilith også kunne bruge ham. Da han ikke er meget ældre end Juki, ville jeg ikke forsøge at pålægge ham mere end han selv kunne overkomme, men jeg har aldrig udelukket ham i regnestykket. Jeg overvejede på et tidspunkt at indkalde til et stormøde for at samle dem alle sammen og høre om de havde nogle spørgsmål, noget de kunne bidrage med af ting jeg skulle tage op, eller havde gode forslag til løsninger, men jeg ville ikke til at indkalde 40-50 mennesker til et møde for en mulighed ud af de andre 3-4 vi havde i baghånd.

Adoption

Ved en tidligere anledning, inden jeg fik forelagt at der fandtes en mulighed der hed netværkspleje fra en af mine venner, spurgte jeg hende om hvad Juki ville sige til at blive storesøster dersom det endte med hun ikke fik lov at have babyen selv, og at jeg var den der havde det afgørende ord, var adoptivmor, så skulle hun lige tænke sig om inden hun svarede tilbage. Det ville være super, så kunne jeg både se hende, og vide hun har det godt, især dersom jeg fik lov til at adoptere Lilith tilbage når jeg kan.- og hvordan vil du så have det mor, dersom du lige pludselig ikke kunne bestemme alle de vigtige ting længer? Tror du at du kan adoptere Lilith væk til mig ? Jeg måtte lige tænke mig om engang og sagde at bare jeg fik mormor-tid, og de fortrinsvis holdt juleaften her, så ville jeg da kun være glad dersom mine to yngste havde det godt sammen, men jeg har og havde en hel del forbehold. Vi snakkede en hel masse omkring hvad det kunne komme til at betyde, og var egentlig åbne omkring hele problemstillingen. Hvad med amning f.eks. ? Nu er det bedst for et barn at få modermælk, jeg ville af indlysende grunde ikke være i stand til at give det, og hvad ville det betyde for Juki ? Måtte hun i tilfælde få lov, eller var der en lov der forbød at amme sin lillesøster, eller kunne hun evt. malke ud, så Lilith fik det bedste med sutteflaske ? Man må som storesøster få lov til at give barnet sutteflaske, og lege med hende, køre barnevogn samt bare hygge, læse historier, synge, bygge lego og sidde i sandkassen. Hente og bringe som andre storesøsken i vuggestue, og i det hele taget have et meget nært storesøsterforhold som Gizmo i sin tid havde haft med sin lillebror. Kunne de to ting kombineres ? Hvilke titler skulle vi have, og opfordre Lilith til at kalde os og andre ? Hvad med den biologiske far der i adoptivsager er helt ude af billedet, skulle vi vente til Lilith blev så stor og selv begyndte at spørge til sin far, og så kontakte faren og høre om han ville hilse på sit barn, eller skulle vi inddrage ham fra starten ? Hvad ville være det bedste for Lilith ? Var der nogle fortilfælde vi kunne kikke over skuldrene ? Vi var dog helt enige om at Blob skulle have at vide at Juki var så ung da hun fik Lilith at hun ikke kunne/fik lov til at beholde hende, men at hun elskede Blob så højt, og det samme gjorde Mormor så vi derfor valgte at jeg fik lov at adoptere Blob så vi alle sammen kunne være sammen, og Juki så blev storesøster. Der var en hel del spørgsmål vi snakkede omkring i forbindelse med at adoptere, Det var samtidig med at vi havde denne løsning som første alternativ jeg i første omgang gennemgik da jeg blev bekendt med psykolog og psykiater Anne Stegmann Foltings arbejde og teorier, samt psykologispeciale om danskadopterede spædbørns tilknyningsmuligheder før og efter adoptionen.

Det hele blev en del anderledes da den mulighed der heder netværkspleje dukkede op, dette var noget en bekendt gjorde os opmærksom på eksisterede, der gjorde at det var et meget nemmere valg.
Netværkspleje (Socialt og familiært netværk)
F.eks. vild Juki have lov til at kalde sig mor, og få lov til at være det, bare uden ansvaret. Ikke fordi hun ikke ville have det, men formålet ved familiepleje er at når forældrene selv kan klare det, så kan de få dem tilbage. Tilbageførselen som ansvarshaver ville også være meget nemmere, og den del med de overvejelser omkring faderen ville gøre tingene meget nemmere, tilbage stod så hvad vi ville få lov til, reglerne omkring hvad, hvem, og hvordan, samt hvad der blev besluttet fra anden side. Jeg har også spurgt en plejemor jeg kender fra da hendes plejedatter var i erhvervspraktik om hvordan det føltes. Hun kunne ikke benægte at blod er tykkere end vand.
Jeg har også spurgt Joakim og Lemmy om de kunne finde nogen indsigelser eller se nogle problemer i forhold til dem eller hinanden, men de kikkede bare på mig som jeg var faldet fra månen. Joakim ville have mig til at love at han gerne måtte være onkel uanset hvad, han vænnede sig til titlen allerede samme dag som han fik at vide Juki var med barn, og Lemmy ville have noget konkret at forholde sig til, og forbeholdt sig retten til at overlade bleer til os andre. De har løbende igennem forløbet alle givet grønt lys for alt jeg har foreslået, fra at have barnet og Juki sammen som mor og barn, over til at jeg adopterede barnet og det teknisk blev mit barn efter den Grønlandske model, til at jeg ”kun” overtog plejeansvaret indtil Juki var klar til at overtage 99% (forbeholdt mig at jeg ville blive ked af det dersom de forsvandt helt, og jeg ikke fik set dem igen som mor og mormor) og de har alle tre, taget sine egne forbehold for at f.eks. Joakim måske flyttede hjemmefra når han fylder 25 år, Lemmy at når han er på Nordsøen, ville han ikke kunne aflaste eller gøre ret meget andet end at passe sit arbejde, men de tre uger hvor han var hjemme ad gangen skulle jeg ikke spekulere på det, og det værste scenariet de begge så for sig var at jeg brækkede begge ben og skulle på hospitalet længer tid og de lige pludselig skulle til at overtage en lille baby/barn. Juki havde dog en mere afslappet holdning til den del, og at det kunne hun da sagtens klare, dersom bare drengene selv ringede efter pizza når de blev sultne, og ikke fattede at køleskabet ikke fyldte sig selv i takt med de tømte det. Jeg skulle ikke forvente hun gad at varte op for dem og lave mad til andre end hende selv og barnet. Nu må jeg indrømme at mine tanker om Joakim som plejeonkel helt klart vilde være en klar toer efter Juki, han har børnetække og rigtig god fornemmelse for børn i lighed med Juki. Men må man overhovedet det ? Lade den biologiske mor passe sit eget barn med hjælp fra resten af husstanden inkl Joakims kæreste Alexandra som hun automatisk vilde kende, selvfølgelig når jeg teknisk set er plejemor og har ansvaret for Lilith ? Skulle Juki i tilfælde formelt have udvidet samvær indtil jeg var hjemme fra hospitalet igen ? Eller hvem skulle i tilfælde stå som ansvarlig ? Skulle jeg bede Joakim og Alex, Allan og Anja om at passe hende som jeg ville have gjort dersom hun var mit biologiske barn og mig og Juki var syg f.eks. eller måtte de overhovedet det ? Skulle jeg være gift, og derfor kunne overlade ansvaret til plejefar ? Eller kunne vi eventuelt. være plejefar og plejemor sammen når vi nu opfylder kravet om at have boet sammen over 2,5 år ? Kunne/skulle Joakim få en backup plejetilladelse som samboende onkel ? Kunne han i tilfælde få barsel ? Ingen af dem har nogensinde været far til spædbørn, og kan man så overhovedet få plejetilladelse, men hvad nu hvis ? I hele taget, hvilke krav stilles ? I første omgang kan vi udover de nævnte pege på disse :

Navn på forslag

(har været gift i 20 år)

Navn på forslag

(har været gift i 3 år)
Nær familie af Juki der bor i overkommelig nærhed, og de er mere end villige til at træde ind.

Det nemmeste ville være at Juki fik lov til at have ansvaret under betingelse af at hun fulgte sin behandling, og så kunne hun blive forældretestet når hun Lisbeth H og hendes psykolog mente hun var helt rask og færdig med sine psykologsessioner. til den tid dersom der stadig var nogen der var i tvivl om hun kunne magte det alene. Men at køre den gamle norske model hvor unge alenemødre blev boende hjemme på ”gården” sammen med sin mor og barnets bedsteforældre synes jeg ikke jeg har set som andet end det bedste alternativ. Kender det fra min egen kusine der blev mor da hun lige var fyldt 17 og hun fuldførte en uddannelse uden moderne ting som vuggestue og børnehave. Hun flyttede hjemmefra med barnet da han startede i skole som 7 år og hun havde fast arbejde. Han havde en meget stor tilknytning med især sin mormor og var tit og ofte på besøg indtil hun døde. Der vedlægges en mail fra ham og hans mor om deres indtryk af hans barndom og ungdom.
I forlængelse af ovenstående, vil jeg samtidig påpege at den ”gamle” norske model omkring en datters børnefødsler er temmelig anderledes end jeg ser rundt omkring her i Danmark. Den går ganske enkelt ud på at mormor flytter ind når mor tager på fødeafdelingen, og tager omsorg for ældre søskende, husholdning og moren når hun kommer hjem med barnet. Dette giver mor og nyfødt en unik mulighed for at lære hinanden og kende, uden at skulle tænke på andet end hinanden. Mormor kommer til en førstegangsmor med alskens råd og vejledning, uden at overtage omsorgen for barnet, og jeg var selv utrolig glad for da min mor kom og var en lille måned inden hun og barnefaderen begyndte at gå hinanden på nerverne som hun havde forudset, og hun rejste hjem, men på dette tidspunkt var jeg helt tryg ved at være mor. Tilsvarende bliver ligefrem anbefalet som forebyggelse af en event. fødselsdepression. Det samme gælder forudsigelig utilpashed og besvær. Når man forstår f.eks. tigerspring, føler man sig ikke utilstrækkelig som mor, men kan glæde sig over de fremskridt barnet gør.

Lige nu er det største problem, at vi alle sammen vil have Lilith hjem i familien, og at hun får lov til at knytte sig til sin mor og mormor samt resten af husstanden, familien og selvfølgelig sin far. Hun har ganske rigtig ikke fætre eller kusiner endnu, men det har Juki, samt tanter og onkler og hvad der nu hører til et almindelig stamtræ som man mødes med til julefrokost og fødselsdage samt andre lejligheder. Jeg havde desuden lovet Lemmys farmor at vi ville komme over efter et par måneder, så hun kunne se sit tipolde gudbarn. Hendes første tip. Derudover skulle Lilith introduceres for min del af familie i Norge, så hun i stil med sin mor og onkler skulle have et netværk der. Ikke at forglemme hendes fars og hans andel af slægtstræet.
Tilbage til linket om plejetilladelse og de 60 punkter, der står ude i venstre bjælke i pdf-filen : 2. Man skal gøre familierne opmærksom på, hvilke problemer der kan opstå mellem børn og andre familiemedlemmer Det var disse jeg efterlyste noget konkret/skriftlig omkring, da jeg snakkede med Helge og psykologen. Jeg mener ikke, jeg er blevet spurgt eller hørt ind til, eller blevet gjort opmærksom på hvilke problemer jeg skulle tage stilling til, kun at der ville blive problemer. Alt fra fødselsdepression og en ansvarsfordeling i forhold til Lilith. Men da jeg ikke havde spørgsmålene, hvad skulle jeg så svare da der kunne være tale om absolut alt jeg havde overvejet samt ting jeg uden at have blevet spurgt ikke havde tid på minimale samtaler at belemre dem om at jeg har en tendens til at være hønemor.
Edderkopper
Husstanden består udover Juki og mig af onkel Joakim på 23, (der åbenbart trives så godt, at han ikke vil flytte hjemmefra), samt af Erik, i huset underlagt kælenavnet Lemmy, der udover at være Jukis gudfar, er min meget gode ven og selvudnævnt handymand siden børnenes far døde, samt løbende når jeg skulle bruge en hånd. Han er en af mine børns fars venner fra før vi blev gift, så jeg har kendt ham i over 26 år. Han har været legeonkel for drengene da de var små, og i det hele taget været ven af familien. Han har ikke meget tilovers for at huset invaderes af 3-15 uanmeldte venner af børnene, og har fået kulturchok da han flyttet ind, men henad vejen er børnene blevet meget bedre til at give besked når nogen kommer med hjem, og han har vænnet sig til antallet af unge sagtens kan komme op på et par ekstra uden at det er noget andet end almindelig, dette har taget et par år, men som planen var/er så vil det være en fordel at Juki og Lilith får ro, så huset ikke bliver invaderet af 5-7 venner af Joakim der skal lave udstyr til rollespil eller træner kampsport. Derudover er Gudfar bedre end guld indeni, og loyal, ærlig og pålidelig. Hans øjesten har helt klart i alle år været Juki, og han vil til enhver tid gøre alt for hende og resten af os i familien. Nå ja..- psykolograpportens bemærkning om ham..- og den med edderkopper er rigtig nok. Det er to ting mænd er bedre til end kvinder, og det ene er at bære tunge ting, og det andet at slå ihjel edderkopper,. Jeg er humorist feminist, og indrømmer min inkompetence når det kommer til edderkopper, familien synes jeg er hysset, det heder araknofobi. Joakim eller Lemmy, alt efter hvem der er i nærheden bliver altid bedt om at fjerne eller dræbe de modbydelige kræ så det er deres job.

Jeg syntes det trak ulidelig længe ud, og havde selv kontaktet en psykolog, da vi omsider fik henvisning til ungdomspsykologisk og jeg omsider følte der skete noget. Disse mellemliggende 5-8 måneder anede jeg ikke hvad jeg skulle stille op. Juki var slet ikke længer sig selv, gad ikke omgås, snakke eller i det hele deltage i familien, og blev gradvis fjernere indtil miraklet skete da hun kom på medicin og skiftede 150 grader på 5 uger. De sidste 30 grader manglede måske, men i forhold til hvad hun var inden skoleferien en enorm forbedring og ”helbredt” for alle de ting jeg havde været meget bekymret over. Jeg håbede så hun da skolen begyndte igen, ville finde nogle nye venner på skolen, og at det hele var løst eller ved at løse sig. Det gjorde hun så faktisk også i løbet af et par uger.- men så var det så hun fandt ud hun var gravid og hele historien begyndte. Jeg indrømmer at jeg måske burde have kontaktet enten læge eller andre noget tidligere, men jeg anede ikke hvor jeg skulle henvende mig, spurgte bl.a. om der var en skolepsykolog på Engholmskolen, Men åbenbart var det ikke noget man kunne komme ind til bare ved at banke på, og da psykiske problemer ikke lige er en praktiserende læges fagområde, og udover at Jukis far var temmelig stresset de sidste uger inden han døde, ikke rigtig har været inde i psykiske problemer, da det ikke ligefrem er noget vi har prøvet tidligere. Og hvor sluttede teenage-problemet og blev til noget der var mærkbart værre ? Jeg havde regnet med at som med alle teenagere ville hun kunne give problemer og bekymringer, endog at piger skulle være sværere end drenge som jeg havde prøvet en smule af tidligere, men i modsætning til drengenes problemer så vendte hun ikke sine frustrationer udad, men derimod indad, og derfor var de svære at registrere og snakke om.
Lyserødt
En anden ting hvor jeg meget hurtig begyndte at arbejde med var at finde ligesindede da vi fandt ud af hun var gravid, og meget gerne venner hun kunne snakke med, og udover at hun fik oplyst at der var planlagt en mødre gruppe for unge mødre hun blev skrevet op til, fandt jeg et rigtig godt sted på nettet www.ungmor.dk hvor både hun selv, jeg og os to sammen har brugt mange timer til at kikke rundt. For dem der kender forummet, vil man blive slået af den positive stemning der er mellem rigtig mange unge mødre, og om hvor udelt glade og stolte de er i og af deres børn. De maler det ligefrem lyserødt eller tæt på når det kommer til selve barnet. Efter mine egne erfaringer (3 stk børn. ) kan jeg udelukkende tilslutte mig deres kor af begejstring. Børn er det bedste i hele verden, og mine egne børn, og den glæde, lykke og kærlighed til dem jeg har haft igennem årene ved at være så priviligeret at have dem til låns, kan ikke sammenlignes med noget andet. Selvfølgelig har de unge mødre da også problemer, børnene er syge, snottede næser og problemer med samlevende og familie, men det man kan blive helt varm af, er at i modsætning til andre børn forældre fora, så udviser de yngre mødre en større glæde ved deres børn i det mindste på skrift. Juki har enkelte favoritter der indefra, og har gennemlæst mange af de positive udtalelser og kikket på de skønne unger i timevis. Disse positive ting overskygger i allerhøjeste grad det negative de ser ved at være meget ung mor. På samme side fandt hun ud af at det at ikke opdage man er gravid ikke ligefrem er noget særsyn. Her er 2 der fødte mindre end 24 timer efter de fik at vide de var gravide, samt et par der først opdagede det efter 30. graviditetsuge. En af disse var end ikke førstegangsfødende. http://www.ungmor.dk/index.php?name=PNp ... torder=asc
Koplam
Jeg vil også indskyde en bemærkning også om psykolograpportens notat omkring Jukis kop lam. I Norge var det meget normalt at lam der pludselig stod uden mor blev opflasket af os børn. Især piger i 6-12 års alderen havde utrolig stor fornøjelse af at få lov til at opflaske et moderløst lam med sutteflaske sommeren over. Jeg har selv prøvet det da jeg var i 7-8års alderen og jeg husker endnu hvor meget jeg nød den lille uldtot der løb lige i hælene på mig, og elskede at give den sutteflaske. Da en af vore venner der var fåreavler derfor en mørk aften ringede til os og sagde at dersom vi havde lyst, så var det nu vi skulle komme og hente den, kørte vi til Skævinge og fik det endnu ikke helt tørre lam med hjem, og Juki fik lov til at passe det helt selv, dog under opsyn. Hun var som jeg selv husker det utrolig glad for den sommer hun passede ”Kulstift” og det er så meget mulig at det ikke er almindelig her i Danmark, men i Norge kender alle til det lidt ude på landet. Min tante fra Norge der også i mange år havde får vil jeg tro havde mellem 1-4 af denne slags lam hvert år hun med den største fornøjelse forærede væk, da de ellers blev slået ned. Og hvem kender ikke ”Alle os børn i Bulderby” med lammet, eller Emil med grisen. Lammet er mere i stil med at have en undulat, eller kanariefugl. Det er mulig det var hendes far der kom med lammet, men det er nu mere fordi jeg ikke er glad for at køre bil i mørket. Ellers var det mig der havde hentet det. For en dansker/Københavner måske noget usædvanlig, men for en Norsk ikke noget ud over det sædvanlige. Så jeg påtager mig 90% af skylden for denne bemærkning. Jeg er overbevist om at den slags oplevelser er noget der er godt for både lammet der til efteråret kan vende hjem til sin flok, det får lov til at leve, men også at barnet der får oplevelsen af det lille lam der så tydelig præger på det, og elsker opmærksomhed, giver barnet en succes oplevelse og styrker barnets selvværd. Da jeg kommer fra bondegårdsfamilie, vi havde også et lille småbrug ved Grib skov da drengene var små og desuden altid selv har været glad for dyr, vil jeg remse op hvilke andre dyr mine børn har haft løbende igennem deres opvækst, (fordelt på 26 år) ; Hunde, katte, zebrafinker, undulater, Beostær, gæs, ænder, høns og kyllinger, fritgående grise, kvie , pony, kaniner, marsvin, hamster, ørkenrotter, geder, får, og rotter, samt en enkelt tamræv som Juki efter flere ugers ihærdig lokken fik ind i huset. Den stjal julepynt og Jukis hårbørste, samt plyndrede hundens foderskål. Hun hed Mikkeline.
Modvilje mod kommunens "samarbejde"
En anden bemærkning fra psykolograpporten vedr. hendes talen om økonomi ; Juki er klar over at træerne ikke vokser ind i himmelen, og at penge ikke vokser på træer. Hun var bekymret for om hun nu rent økonomisk ville kunne forsørge det kommende barn, eller om jeg skulle forsørge både hende og barnet, og syntes ikke dette var fair overfor mig. På mødrehjælpen henviste de os til hvad vi kunne søge vedr. graviditet, babypakke samt bistandshjælp, så da de udeblev og intet blev besvaret konkret om hvorfor hun ikke kunne få svar, og hvad hun skulle gøre for at få svar efter vi søgte, var hun naturlig nok forvirret og sur. Hun havde fået nogle ca. tider indefra mødrehjælpen på udbetalingerne og til det indledende møde med den uvildige psykolog, rykkede hun Helge og spurgte om hun fik klippekort der er inkluderet i vores ansøgning om graviditetstøtte til hun skulle ind til første samtale med psykologen. Helge lovede at sørge for det, men da hun skulle ind til psykologen var de endnu ikke kommet ind på kontoen, og hun havde ikke mulighed for at komme ind til Kbh, da jeg ikke var hjemme de par timer. Selvfølgelig følte hun at kommunen havde svigtet hende, og jeg kan da kun give hende ret. At hun derfor syntes kold hos psykologen kan jeg sagtens sætte mig ind i. For god ordens skyld gentager vi lige hvad der er søgt om :
Aktivloven § 2 stk. 4 :
Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten
Samt : Aktivloven § 25 stk. 3
En kvinde under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.
Ved fødslen bliver pigen enlig forsørger for sit barn og er dermed berettiget til grundydelsen for enlige forsørgere (og den månedlig ydelse stiger til 11.397,-).
samt : Derudover er der i loven givet mulighed for, at en enlig forsørger kan ansøge om hjælp til enkeltudgifter. Afhængig af kommunens serviceniveau kan der typisk søges hjælp til etablering i egen bolig - dog oftest kun til de udgifter der direkte følger af graviditeten så som nødvendigt udstyr til barnet.

Kopi af ovenstående budget vedlagt.
Det er disse hun har søgt, og med undtagelse af en delvis udbetaling af graviditetshjælp 6uger før termin (mindre en 1/3 af det søgte) har hun intet blevet bevilget (heller ikke klippekort) eller hørt udover at hun ville få et brev sidst i December om nødvendig uds

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 1:42 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Det er disse hun har søgt, og med undtagelse af en delvis udbetaling af graviditetshjælp 6uger før termin (mindre en 1/3 af det søgte) har hun intet blevet bevilget (heller ikke klippekort) eller hørt udover at hun ville få et brev sidst i December om nødvendig udstyr til barnet, men fik intet brev. Ifølge hvad jeg kan gennemskue har desuden den manglende udbetaling direkte relevans for morens forudsætninger for at gennemføre mødringsprocessen der udover det hormonelle, tankerne og overvejelserne også indebærer at ”bygge rede” og købe hjem de ting der skal være klar når den lille kommer og ifølge Psykolog, Anne Stegmann Folting også har betydning for det ventede barns trivsel. Men også moderens tilknytning til barnet samt hendes forberedelse til at blive mor.

Som bemærkning til ovenstående fik hun 4 dage efter anbringelsen brev om at hun var bevilget kontanthjælp, og at hun skulle ringe når barnet var født.. Dette var 9 dage efter Lilith var født. Jeg kan sagtens følge at hun ikke havde tiltro til kommunen på denne baggrund. Så alt hun indtil videre blev præsenteret for der havde med kommunen at gøre, havde og har hun af samme grund en sund skepsis overfor, og kan drage den konklusion at de ikke er til at stole på. Om det er familierådgiver eller psykolog fra kommunen er for hende samme kommune der ikke har svaret hende på de penge mødrehjælpen sagde hun havde krav på, og i Helges tilfælde ikke har videresendt mig til de rigtige da jeg søgte om plejetilladelse, men slog det hen.
Hvilken hjælp mener vi så vilde være tilstrækkelig ? Klarhed om rettigheder www.social.dk
Borgerne skal kende deres rettigheder og pligter for at kunne tage ansvar for deres egen situation. Det er sagsbehandlerens opgave at formidle dette klart til borgerne. Det gælder både rettigheder og muligheder i forhold til det problem, der har fået borgeren til at henvende sig i forvaltningen, og de regler der gælder i forbindelse med sagsbehandlingen.
Sagsbehandlingsregler er f.eks. regler om aktindsigt, oplysningspligt, partshøring, bisidder og partsrepræsentant samt klagemuligheder. Undersøgelsen viser, at det ofte kniber med at oplyse om netop disse rettigheder i sagsbehandlingen. Det er også vigtigt, at der er klarhed om rollerne, herunder sagsbehandlerens rolle som myndighedsperson. Borgerens oplevelse af sin retssikkerhed hænger tæt sammen med en god dialog, klarhed om sine rettigheder og pligter samt tydelighed om myndighedsfunktionen.

Et samarbejde burde være noget der gik begge veje..- Indtil videre har kommunen afslået økonomisk hjælp, Kursus arrangeret af mødrehjælpen og i det hele taget ikke ligefrem været andet end tidsrøvere, og stressede. Jeg vil anbefale dem at oplyse Helle Mundus fra Amtets Abortråd om hun venligst ikke skal henvise til mødrehjælpen, eller sige at kommunen yder støtte til unge Gravide i Hillerød kommune. Det skaber falske forventninger.
En mere bemærkning til psykologens bemærkninger ; Juki kalder det for pyntedukke, hvor jeg mere vil betegne det som prøveklud. Juki var min ”medarbejder” da jeg som systue indehaver designede børnetøj i nogle år inden jeg gradvis slog over i kostumer. Joakim var også prøveklud, og klarede den del med slid af tøjet til ug. Det er rigtig at Juki havde ualmindelig meget tøj og prøvemodeller. Og ting som hoppeborg og softice-maskine er noget der er meget nemt at låne/leje/bytte af kolleger når man forhandler festartikler og kostumer. Egentlig ikke noget har jeg set som usædvanlig, men børnene syntes det var fantastisk. Jukis far var ikke mere skør end enhver anden far der kan lide at overaske og glæde sine børn. Dette indebærer ting som at klæde sig ud som Bamse og hente Juki i børnehaven (Ditto Pingvin i skolen) eller sammen med mig iklæde Jukis børnehave med en 6 m i diameter nissehue til Jul og lignende påfund. Da Juki gik ud af børnehaven modtog vi Diplom fra dem for at være ekstraordinært gode sjove og pragtfulde forældre, og at vi vilde blive savnet.

Vi har fået at vide fra anden hånd at der skal altid sættes ind med den mindst indgribende foranstaltning dette hedder proportionalprincippet, og dette er blevet bekræftet af vores advokat.


Vore forslag i nævnte rækkefølge :

• Juki og Lilith kommer her hjem og modtager daglig til ugentlige besøg af sundhedsplejerske, egen psykolog minimum en gang om ugen, samt hvad i/vi er overbevist om er nødvendige. Her er Juki event. inde i en egentlig hjælpeforanstaltning som Familieværkstedet Fredegårds 2 timer om ugen. Anne Stegmann Folting er også et klart godt bud med sine kurser ; ”Hvordan er jeg sammen med mit barn.” og Tilknytnings teorien/ tidlig Jeg-udvikling Når Lilith får en alder hvor hun kan komme ud i byen kan hun sammen med sin mor komme til steder som legeteket, Mødregruppe for unge mødre og Juki kan selv besøge sin psykolog ugentlig på adressen, med eller uden Lilith (gerne begge dele) Jeg vil hele tiden være ved hånden og være klar til at aflaste og hjælpe den lille familie, og dersom Lisbeth H skønner det anbefaling, overtage kontakt og pleje af Lilith helt eller delvis efter behov, indtil Juki får grønt igen af Lisbeth H. Juki har som sagt et meget stort udbytte sin egen psykolog, og jeg har været nødt til mere end en gang bide i mig at psykologskiftet var gavnlig.
• Juki og Lilith kommer hjem, og jeg fungerer som netværksplejemor og følger modellen foroven men med mig som den primære kontakt, og i denne model, har jeg ansvaret og vil droppe mødregruppe for unge mødre (jeg er 45år), Juki fortsætter som normalt hos sin psykolog Men også i dette vil jeg meget gerne have Lisbeth H som rådgiver og mulighed for at trække på hendes kompetence.
• Juki og Lilith kommer på et behandlingshjem mødrehjælpen anbefaler med nogle jævnaldrende mødre med den opbakning man kan forvente sådan et sted, suppleret af besøg af mig, med mulighed for at de kan komme hjem på besøg her hjemme efter et stykke tid, Lilith er 1-3 måneder ? eller ovenstående som dagtilbud. Dette for at jeg kan beholde en kontakt med Lilith så jeg til enhver tid kan træde ind og overtage dersom Juki skal have et par fritimer. Eneste undtagelse er at Juki får en fødselspsykose, hvor prof skal rykke ind.
• Dersom ingen af disse ikke kan godkendes, har Juki givet tilsagn på en åben adoption hvor jeg Anna adopterer Lilith fra Juki.

Da der ikke er nogen tegn på at Juki ikke skulle kunne klare forældreopgaven selv 100% i løbet af 0,5-5 år mener jeg at metode 4. er drastisk, men en løsning vi vil vælge for at både Anna og Juki kan beholde mest mulig kontakt med Lilith, og undgå drastiske brud der beviselig ikke er noget børn bør udsættes for.

Alle disse løsningsforslag er forelagt Helge Pedersen løbende, og da den sidste model ligger udenfor hans/kommunens område, men hører ind under statsamtet, kan jeg stadig ikke fatte den beslutning der blev taget og Juki og Lilith blev skilt ad. Mig og Juki havde en aftale med Statsamtet om Fredagen hvor hun fødte 2 dage inden, og vi derfor af åbenbare grunde blev nødt til at aflyse. Dette ved Helge og kan bekræftes ved at tale med adoptionsafdelingen, hvor jeg talte med dem da vi fik tiden om at vi skulle diskutere åben adoption. Vi havde dog ikke regnet med det ville være nødvendig, og den lille familie kunne holdes intakt uden at gå så drastisk til værks. Men som mormor og mor vil det være mig en udelt fornøjelse så længe Juki kan bakke op om den model.
Dernæst skal Juki selvfølgelig fortsætte sin igangværende behandling, og der skal helt klart arbejdes meget kraftig på det svigt, hun har fået efter den meget brutale besked om, at hun skulle udlevere sin datter, det bedste, der er sket hende, og som hun helt klart efter bare få dage elskede helt betingelsesløst, og føle sig truet med at samvær ville besværliggøres dersom hun ikke gjorde det ”frivillig”. Da der ikke fremgår et navn eller cpr. nr på det hun skrev under på hospitalet, kan vi udlede at det er Idas..

Dette er vore foreløbige klagepunkter, men der kommer sikkert flere. At aflevere den lille glade pige der er så vidunderlig i fremmede arme for at gå sin vej, og høre hendes gråd da hun ikke var hos sin mor længere, var som at få flået sit hjerte ud da den lille ny familie blev revet fra hinanden.

En note..- Barnets tarv

Børnekonventionen definerer begrebet som familieliv til gensidig glæde, kultur, natur, gode oplevelser, kærlighed, tryghed, identitet, uddannelse, dannelse, oplysning, deltagelse, sundhed. Barnets tarv og absolut bedste er en mor der ønsker barnet og glæder sig og elsker det.
Kort sagt alt det, som anbragte børn må savne. Der gøres opmærksom på, at menneskeretsdomstolen har fastslået, at anbringelse af børn udenfor slægten slet ikke bør forekomme i et velhavende samfund og at tvangsadoption er utænkelig. Anbringelse er administrativ frihedsberøvelse og en virkelig traumatisk oplevelse for ethvert barn uanset alder. Værre, jo yngre barnet er..
Således strider det i særdeleshed mod barnets rettigheder at fjerne det nyfødte barn fra moderens næring, duft, varme, stemme, kærlighed og omsorg. "De første tre måneder af et barns liv er uhyre vigtige for at skabe tryghed. En nyfødt er vant til morens stemme og lugt, og jo længere tid man kan bibeholde den nærhed, jo bedre udvikles barnets tryghedsfornemmelse," samt "Med den viden vi har i dag om betydningen af tidlig tryghed, burde vi ikke så brutalt skille mor og barn ad," siger Forsker Merete Laubjerg.
I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at kærlighed, samhørighed, identitet slet ikke er taget i betragtning, og loyalitet – familiefølelse opfattes negativt.
Erfaring har vist, at de eneste anbringelser, der virker til barnets bedste, er dem, hvor forældrene vises respekt og tillades at bevare tilknytningen og kærligheden til barnet. Først da tør barnet knytte sig til og stole på andre.
Den eneste måde, hvorpå man kan beskytte et barn mod vilkårlighed og overgreb, er at overholde også forældrenes menneskerettigheder.
Interesserer I jer slet ikke for den realitet, at børn med kommunale hjælpetiltag klarer sig allerdårligst. Adopterede lidt bedre, og børn, som fik lov at forblive i fred i det angiveligt dysfunktionelle hjem klarede sig som de adopterede eller en smule bedre? Jeg føler vi er hensat midt i Processen af Kafka men havde regnet med at vi skulle ind i biffen og se Moby ORDET BRUKES MEST AV SPAMMERE. MELDINGEN ER MENT Å HINDRE DEM. BEKLAGER OM ANDRE BERØRES!.


Sidste note, ang handlingsplanen

Vi er meget forundret over hvem denne Ida der er nævnt ved navns nævnelse 4 gange i handlingsplanen er. Behold I Ida dersom ingen savner hende, vi vil meget heller have Lilith hjem. ps: Modtaget beklagelse og rettet handleplan dagen efter Juki påtalte navnet Ida, men Ida spøger endnu. Hvem er denne Ida ? Desuden blev ikke Juki Tilbudt en støtteperson, men jeg Anna blev gjort opmærksom på at dette havde hun krav på, og gjorde Helge opmærksom på dette pr. sms. flere dage efter anbringelsen.

Afrunding og tak til :

Vi vil ved samme anledning sige tak til Mødrehjælpen, jordemødre, læger, scanningspersonale, plejepersonalet på barselsgang, hele team ”tidlig indsats” egen psykolog, samt Lisbeth Hagenbøll for deres støtte og hjælp. Vi er af en opfattelse at I gjorde alt for at den lille familie skulle have den bedste forudsætning for en god start. Ovenstående er en anerkendelse af jeres svære, men forhåbentligt også givtige arbejde. I gjorde en forskel, var utrolig hjælpsomme, og havde altid et svar selv om vi var en smule pylrede og nervøse for både Liliths og Jukis helbred. I fik os alle sammen til at føle os velkomne med selv det dummeste spørgsmål. (ps: Især Manuel da Juki fik at vide det var en pige, og ikke en dreng)
Ovenstående er skrevet af Anna og rettet samt masser af tilføjelser fra Juki.

Mvh Anna og Juki Balsgaard

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 2:54 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Første klage var lige lidt lang, så nr. to kortet jeg ned til 1 a4 side efter advokatens råd..- (+ bilag :lol: Den havde hun ikke set komme :roll: )
Dette var efter jeg havde fået den alt for sent paragraf 50 tilsendt..

Uddybning af tidligere klage ang. fjernelsen af Juki Balsgaards datter Lilith Natasja fra barselsafdelingen.


Efter at have talt med pårørende og fået gennemlæst vor tidligere afleverede klage, er jeg blevet bedt om at uddybe enkelte punkter. Derudover en dybere forklaring på enkelte spørgsmål. Desuden indsigelser efter vores møde 2-1-09.

Evolutionsbiologisk psykologi og forældrekærlighed

Hvorfor blod er tykkere end vand Bilag 1

Sagsbehandler og kommunens ”skøn” af samvær.

Jeg vil gerne have at vide hvilke undersøgelser og erfaringer kommunen lægger til grund for deres skøn. Når man griber til så drastiske foranstaltninger det er at fjerne barnet fra sin mors tryghed, næring, duft, varme og ikke mindst dybt forankret kærlighed. Vi ansøger om samvær til udover 1½ time til mor, dels om udvidet samvær til resten af familien, men også at samværet flyttes hjem til Liliths naturlige mor Juki. Bilag 2

Paragraf 50 undersøgelsen

I anbringelsens agter gøres der opmærksom på en paragraf 50 undersøgelse der ifølge sagsbehandler ligger færdig, men uden konklusioner. Med andre ord er den ikke klar eller udleveret 3 uger efter anbringelsen. Denne kan vi så udlede er ikke retslig gyldig . Vi har modtaget den, og rettet forkerte oplysninger. Bilag 3

Mundtlige indsigelser til familierådgiver.

Igennem hele forløbet har Jukis ”familierådgiver” vist lille interesse og mangelfuld empati vedr. hendes bekymringer omkring økonomi. Hun har gentagende gange forsøgt at fremføre spørgsmål vedr. sine rettigheder, men er konsekvent blevet afvist når hun konkret har spurgt til trods for at Helge til første netværksmøde proklamerede at han var familierådgiver, og (citat: )”Det er mig der sidder på pengekassen” Naive som vi er, troede vi på hans titel, at han netop var rådgiver for familier i forhold til de forskellige lover og regler vi som udenforstående ikke anede ret meget om. At han vilde hjælpe den lille familie i familien, men af hjælp var der ikke meget at hente. Bilag fremgår af første klage. Ansøgning af graviditetspakke – Ansøgning om babypakke – Ansøgning om ung-mor-kursus ved Mødrehjælpen København ,- Spørgsmål vedr. netværkspleje. mm.

Jukis psykiske "sygdom"

Åbenbart er Jukis psykiske tilstand i begyndelsen af graviditeten selve kernen til det traume Juki og Lilith blev påført i forbindelsen med anbringelsen. Forklaring oversat fra psykologsprog til normalsprog fra Lægens bord med uddybninger Bilag 4
Der er statistisk intet der forsvarer anbringelse ved psykisk sygdom eller teenage-graviditet. et fokus på forældres sindslidelse det overraskende resultat, at sindslidelserne ikke har robust forklaringskraft i forhold til en række udviklingsskader hos børnene Bilag 5



Jaja-og her er så bilagene i rekkefølge i de 5 nedenstående indlæg.. :

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject: Bilag 1
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 2:56 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Bilag 1
Evolutionsbiologisk psykologi og forældrekærlighed

Evolutionsbiologi

Jeg henviser bl.a. til evolutionsbiologisk baseret psykologi af Martin Daly & Margo Wilson. Herunder er et kort resume om hvilke fortrin biologiske forældre har, og hvad og hvor dybt forældrekærligheden bunder. Kildeangivelse er fortrinsvis deres statistiske arbejde af ”Askepot” effekten der kan findes på denne side i pdf til download. http://psych.mcmaster.ca/dalywilson/pubs.html De konstaterer bl.a. at stedbørn bliver fysisk mishandlet, og ligefrem dræbt i lighed med i dyreriget, når en ny han overtager en flok hunner med unger. Her taler vi ikke om små afvigelser , men flere hundrede %

Omsorgsperson / Videreførelse af gener

Amerikanske socialforskere har lighed med danske tolket stedforældre og plejeforældre som en rolle, som delvis overlapper med rollen som biologisk forælder. Rolle-begrebet har været brugt i at rette opmærksomheden mod det vigtige ved socialisering og [sociale] foranstaltninger. Men det er i højden en begrænset metafor som har afledet opmærksomheden fra de motivationsmæssige og emotionelle aspekter av den sociale psyke. Social adfærd er mere end kendskab til relevante roller. Hvorfor er mennesker motiveret til at gå ind i visse roller mens de viger bort fra andre? Forældre er dybt engageret i sine børns velfærd og fremtid, men menneskelige kasus har ingen plads i rolle- teoretikernes forklaringer av menneskelig adfærd. Udvanding av forældrebegrebet til fordel for «omsorgsperson» er ideologisk forankret i en relativisme med støtte i miljøer hvor pædagoger og socialarbejdere optræder i de forskellige roller.

Dybden i forældrekærlighed

Den påstand at stedbørn og plejebørn ikke er lige så højt elskede som egne biologiske barn, opfattes av mange forskere i socialvidenskab at være frastødende. Vi tror at det er denne negative reaktion der ligget bag de underlige forsøg, som bliver diskutere i kapitel 6, på at trylle væk data. Ironisk nok lader denne afvisningen til å gå hånd i hånd med en antagelse om at mellemmenneskelige forhold er arbitrære "sociale konstruktioner", en antagelse som implicit fornægter hvor dyp forældrekærlighed er og som kan føre til umenneskelig politik som nogen ganger har dukket op i ekstremistiske utopiske samfund, hvor småbørn blev taget fra sine forældre for at blive opdraget av børnefaglige specialister. Tyske spædbørnshjem har løbende dokumenteret deres egne forsøg på dette, og resultatet burde være kendt af de fleste.
Er det darwinistiske verdensbillede grimmere i hvad det fører med sig? Mon dog. For at sige det mere generelt: Vi afviser den forunderlig udbredte tanke at et videnskabelig, materialistisk, darwinistisk livssyn er mere modbydelig end dets anti-videnskabelige alternativer. I stedet tror vi at mere realistiske livssyn åbner for mere humane holdninger og ordninger end fantastiske livssyn gør, fordi de bygger på bedre modeller av menneskelig natur og dermed er mere vågne for menneskelige behov og længsler. Blod er tykkere end vand, og forældrekærlighed kan ikke købes for penge.

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 3:21 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Samvær

Første samvær 3 uger

Efter Jukis første samvær var Jukis første udtalelse at der åbenbart ingen kommunikation var mellem kommunen og plejefamilie Hun var meget bekymret over at Lilith endnu ikke var undersøgt af spædbarnspsykiateren som vi havde en aftale med samme dag Lilith blev fjernet efter aftale med Overlæge Lisbeth Hagenbøll , og heller ikke var plejemor gjort opmærksom på at Lilith burde kontrolleres hos kiropraktor grundet hovedets position under selve fødselen. Hun havde heller ikke modtaget nogle henvendelser ang. blodprøve, til trods for at vi d. 15-01 bad om at dette blev gjort direkte til Familierådgiver Helge Pedersen pr mail. Juki syntes det var skønt at se Lilith igen, men var ked af at Lilith åbenbart græd flere timer hver aften. Desuden fandt hun det meget generende at plejefamiliens store hvalp hele tiden skubbede, og prøvede at springe op når hun sad med Lilith. Hun forsøgte gentagende gange at lægge Lilith i skødet så hun kunne snakke med hende, men blev hele tiden skubbet til af hunden der gerne vilde klappes og have opmærksomhed. Hun var bange for at kritik vedr. hunden vilde tages som at hun var negativ. Lilith blev tydelig forskrækket når hundens hale logrede hende i hovedet. Lilith sov meget af tiden, og virkede træt hvilket sandsynligvis hang sammen med at hun græd hele aftenen. Det virkede ikke på Juki at dette var noget plejemor havde til hensigt at kontakte læge eller andre relevante hjælpeinstanser for at forsøge at afhjælpe koliksmerterne. Hun var åbenbart af den overbevisning at vægtøgning var bevis for at der ikke var noget i vejen med Liliths trivsel. Juki havde med noget tøj og billeder til Lilith. Bl.a en bamsedragt str. 50cm og et par andre ting i str. 50-56cm samt savlesmække hun selv havde syet og en molo-rangle. Juki bliver efter dette besøg af sin kontaktperson gjort opmærksom på at hun er heldig hun har fået så meget ekstra tid med Lilith, men hun skal være opmærksom på at det kunne bruges som kritik dersom hun selv prøvede at opnå længer samvær hos plejemor, og at det var kommunen der skulle søges om længer og mere samvær. Dette lover Juki at passe på med, da hun ikke vil gøre sig uvenner med plejefamilien. Juki konstaterede at døren til Liliths værelse stod åben så hunden havde fri adgang.

http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44& ... ewsID=4616
”Undgå husdyr
Husdyr og småbørn er en dårlig kombination, hvis man vil forebygge allergi. Børn kan nemlig udvikle allergi over for dyr, hvis de deler bolig med dem. Børn er mest følsomme i det første leveår, og derfor er det klogt at lade være med at anskaffe dyr i den periode. Er kæledyret i familien i forvejen, og kan man ikke skille sig af med det, bør dyret ikke komme i barneværelset, stuen og soveværelset. Man kan derimod godt besøge venner med dyr, hvis barnet ingen symptomer har.”


Andet samvær 5 uger

Lilith kan meget tydelig genkende sin mor, og kort tid efter når hun sidder med Lilith på armen begynder Lilith at søge efter Jukis bryst, jeg kan tydelig mærke det rammer Juki meget hårdt at hun ikke kan amme, og jeg spørger plejemor om hun kan være sulten. Dette benægter hun da Lilith har fået flaske kort tid inden vi kom. Lilith er efter plejemors udsagn begyndt til kiropraktor der kan bekræfte at nakken er påvirket og kræver behandling. Lilith græder dog stadig hver aften i op til 3-5 timer men hun skal til kiropraktor igen. Jeg mormor er med ved dette besøg, og har lovet at forsøge at holde hunden væk, og kan hurtig konstatere at den er ualmindelig kontaktsøgende og hvalpeklodset. Det er meget tydelig at Juki forsøger at skærme Lilith og løfter hende gentagende gange op for at undgå hvalpen slikker Lilith i hovedet og hopper op i skødet på Juki når hun holder Lilith. Jeg hører kun halvhjertede forsøg på at kalde hunden væk selv om det er meget tydelig at det generer kontakten mellem Lilith og Juki. Lilith er på dette tidspunkt 5 uger og der er endnu ingen tydelige tegn på at hun er ved at tage første tigerspring, dette kan dog skyldes at hun er født 13 dage før termin. Juki har i forbindelse med det udvidede samvær mailet plejemor og spurgt hvilken dag der passer hende bedst, og at for at ikke rykke rundt på psykologsamtaler og miste hjemmegruppeprojekt foretrækker Mandag Torsdag eller week-end som samværsdag. De bliver enige om Mandag men holder fast i Jukis 16. års fødselsdag d 25-3 da Juki meget gerne vil se Lilith på sin fødselsdag. Plejemor bekræfter at Kommunen omsider har kontaktet hende ang. Liliths blodprøve efter jeg har rykket pr. mail 23-1 til afdelingsleder Sten Bager , hun har ringet til laboratoriet, men blevet afvist, og lover at kontakte kommunen så de kan få styr på manglende blodprøve. Hun er endnu ikke blevet kontaktet vedr. psykiatrisk undersøgelse af Lilith, og jeg ringer efterfølgende op til Overlæge Lisbeth Hagenbøll for at høre om proceduren for at få Lilith undersøgt, og om Juki som Liliths mor kan henvise eller hvordan hun skal bære sig ad for at få gennemført undersøgelsen, men hun er desværre på ferie. Hun har dog ved samtale 11-2 at tilbudet om undersøgelse selvfølgelig står ved magt, og at hun mener det vil være en rigtig god ide at gennemføre denne, og hun vil sørge for formidling til afdelingens spædbørnspsykiater når Kommunen kontakter hende. Hele samværet er temmelig rodet da der bliver talt til Juki og hun aner ikke om hun skal svare eller forsøge at følge med, eller om det virker uhøflig at hun heller vil hygge om Lilith. Rammerne omkring samværet er helt klart under al kritik for at Juki kan få lov til at knytte sig til Lilith, og de to kan få fred til at være sammen uden forstyrrelser. På et tidspunkt ligger Lilith på en dyne mellem os i sofaen, og ”snakker” tydelig mod sin mor der svarer, så kommer hunden igen, og forsøger at hoppe op ovenpå Lilith, og Juki skynder sig at tage Lilith op på skulderen for at skærme hende. Igen kun halvhjertede forsøg på at kalde hunden væk fra plejemors side. Vi snakker bl.a. voksipose, og spørger om det er noget plejemor har, eller vil bruge, og da det er videnskabelig bevist at netop voksiens ulddyne er optimalt for dels dens egenskab til at forhindre husstøvmider (astma og allergiforbundet) samt temperaturregulering og transportere sved bort fra kroppen gør at den er meget anbefalet af både brugere samt sundhedspersonel . Desuden findes der belæg for at dels barnets temperatur samt liggen på maven har haft indvirkning på det faldende antal af vuggedød. netop ulds fantastiske egenskab som temperaturregulerer kender jeg fra mit engagement i Middelalderdragte og relateret interesse. Lanolinindholdet går i forbindelse med sved og der sker en forsæbning. Uld har i mange år blevet skubbet til siden til fordel for moderne kunstige tekstiler, men er ved at kraftig vende tilbage for dets gode egenskaber. Juki havde ved dette besøg enkelte dele tøj i str. 56-62cm samt et par silkesko hun har købt i den mindste størrelse de havde, samt en hæklet pigehat str. 56cm fra Onkel og Tante der åbenbart var forkert størrelsesmærket ifølge udsagn fra tilsynsførende. Hunden prøvede igen at få opmærksomheden, og væltede noget af tøjet ned på gulvet. Juki konstaterede igen at døren til Liliths værelse stod åben så hunden havde fri adgang.

3 Samvær 6 uger

Juki er oppe med Liliths far og han har åbenbart ikke sovet om natten af bare spænding, så Juki karakteriserer ham som overtræt og meget overstadig. Hun har bedt ham om at holde hunden på afstand, men dette har han ikke helt grebet på. Lilith bliver igen skubbet til og hunden vil ikke holde sig væk,, og Juki får ingen fred med Lilith. Når hun kommer hjem er hun ked af det, og beder mig tage med i fremtiden, så hun i det mindste får lidt fred for hunden. Lilith er dog meget mere udviklet, og vender sig mod lyde på en helt ny måde, så hun siger til mig hun regner med Lilith er ved at være overstået sit første udviklingsskridt. (Tigerspring) Hun spørger hvad hun kan gøre for at Lilith bliver tilset for hendes græderi hver aften, og om det ikke er noget hun kan gøre ? Jeg lover at spørge plejemor om evnt. lægebesøg dersom hun ikke er veltilpas om aftenen.

4 Samvær 7 uger

Juki og mig kommer op, og bliver som sædvanlig hjertelig velkommen af hvalpen. Jeg bruger samme taktik som forrige gang, og forsøger at aflede dens opmærksomhed så Juki kan få ro til Lilith, men den er ikke tilfreds med mindre end alles opmærksomhed. Igen sker det samme som sidst gang, og Juki må gentagende gange redde Lilith fra at blive skubbet til af hunden. Vi kan begge to tydelig mærke at Lilith bliver forstyrret når den hele tiden søger hen for at blive klappet. Vi kan begge to lide hunde, men nu er det så ikke for at klappe den i 1½ time vi er kommet. Lilith har ved dette besøg helt tydelig udviklet sig og er langt mere med, smiler og bevæger arme og ben når man taler til hende, men som sidst er det hvalpen der vil have opmærksomheden. Lilith kommer med utilfredse lyde, Juki tager hende op for at gå rundt på gulvet med hende, igen vil hunden være med, og Juki er ved at falde over hunden ved mere end en lejlighed. Herefter tager Juki Lilith op på skulderen så hun kan se hvor hun går. Hunden får at vide den skal tage det med ro, men det synes den åbenbart ikke er noget man skal adlyde. Kort tid efter bliver hunden heldigvis lukket ud og Juki og Lilith sætter sig ned i sofaen og hygger. Plejemor oplyser at kiropraktorbehandlingen er afsluttet, men at Lilith stadig ikke er tilfreds 2-4 timer hver aften og vil bæres rundt. jeg spørger om hun har kontaktet læge, men det mener hun ikke er nødvendig. Lilith er ”i trivsel” da hun tager godt på i vægt og længde. Hun har omsider fået tid til blodprøve med Lilith, dette kan dog ikke gøres indenfor den af statsamtets fastsatte sidste frist. Kommunen har åbenbart endnu ikke læst vores opfordring om at kontakte psykiater, eller forsøgt at få noget i stand omkring dette. Jeg bemærker som Juki sagde til mig fra hendes sidste besøg, at hun havde ret i at Lilith havde gennemgået sit første tigerspring, og var helt fantastisk meget med. Plejemor aner ikke hvad tigerspring er. Kort tid efter kalder en bekendt på plejemor, da deres hvalp har løbet frit ude på et nærliggende offentlig område, og freden fra hunden er herved forbi. Det var ellers skønt så længe det varede. Den kommer straks glad hen til Juki og mig, og igen tager Juki Lilith op på armen for at beskytte Lilith når den forsøger at springe op. Lidt senere lægger den poten op på Liliths fod for at få opmærksomhed, Lilith klynker, og Juki rejser sig igen op for at gå lidt mere rundt med Lilith. Plejefar kommer med en bemærkning om at det var ok at lade barnet ligge og græde når det var utilfreds, dette var vi andre ikke enige i. Plejemor var tydeligvis meget utilfreds med at Plejefar var blevet klippet i byen. Plejemor viste Juki hvordan Lilith kunne lide at bæres rundt om aftenen, med ansigt vendt bort fra den der bar, og liggende på en arm. Jeg og Juki prøvede, og Lilith faldt hen, men ingen af os syntes at stillingen var særlig god, da den ikke var med hverken øjenkontakt eller tæt kropskontakt, Dog var det meget nemmere at holde øje med om hunden var foran benene, så man faldt ikke over den. Vi konstaterede igen at døren til Liliths værelse stod åben så hunden havde fri adgang. På vej hjem skal vi til Jukis psykolog små 2 timer efter så vi har aftalt at bede Jukis kontaktperson køre os til Hillerød så vi kan hente Jukis støvler. Det har omsider lykkedes at få dem i str. 36.

Vores konklusion på samvær

Vi vil gerne have samvær flyttet hjem, så Juki kan koncentrere sig om Lilith og ikke plejefamiliens hund. Vi vil samtidig bede om samvær til resten af Liliths familie og netværk, så Juki ikke behøver at dele den sparsomme tid hun har med Lilith med andre. Vi beder også om at Kommunen og eller plejefamilien hurtigst mulig kontakter Overlæge Lisbeths Hagenbøll for undersøgelse af Lilith. Desuden en generel opfordring til at kontakte Liliths læge så hun kan blive undersøgt om hvorfor hun er så urolig hver aften. Mulig allergi eller overfølsomhed for erstatningsmælk ? Eller om det udelukkende er fordi hun savner sin mor. Havde hun været her hjemme vilde vi forsøge Zoneterapi, og svøbning samt dæmpet belysning og vandmusik/ regnskovslyde i forbindelse med direkte hudkontakt og generel tæt kropskontakt og liggende slynge . Hun er åbenbart ikke glad om aftenen, så må det vare noget galt, eller noget hun mangler. Vi er også bekymret over at hun endnu ikke sover igennem. Sidste nat på hospitalet med sin mor, sov hun sammenhængende 6½ time inden hun vågnede og var sulten. Lige siden anbringelsen har hun ikke kunnet sove så længe.

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject: Bilag 3
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 3:45 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Bilag 3
Indsigelse til paragraf 50 undersøgelsen

Liliths bedste (barnets tarv)


I erklærer at det er Lilith I skal tage hensyn til, ikke forældrene. Sådan konstruerer I en fiktiv konflikt mellem Juki, Lilith, Mormor samt resten af husstanden. Det er grund til at minde om at Europa-konventionens bestemmelse om retten til familieliv – EMK artikel 8 – siger klart at det er en gensidig rettighed for forældre og barn, en ret til å være sammen. At fratage Lilith, forsøge at ødelægge, samhørigheden med og kærlighedsbåndene til Juki og familien – bånd som ikke skyldes nogen mekanisk "tilknytning" til de personer som hændelsesvis befinder sig i barnets miljø, men som skyldes så dybe, biologisk funderede følelser at det utvivlsomt må betegnes som et instinkt – at ødelægge disse bånd er ikke til noget barns bedste. Kommunen og hele behandlerstanden eksperimenterer med forvirrede spekulationer om tilknytning, spekulationer uden fundament i virkeligheden. Jeg kan trække en parallel fra naturlig forældre og modermælk kontra plejefamilie og modermælkserstatning. – Bilag 3a vedlagt.

Udvanding av forældrebegrebet til fordel for «omsorgsperson» er ideologisk forankret i en relativisme med støtte i miljøer hvor pædagoger og socialarbejdere optræder i de forskellige roller.
Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, har mormor og mor ingen konflikter eller modsætninger vi ikke kan løse. Jeg mormor vil det bedste for min datter, at være med sin familie og mig, På samme måde som Juki vil det bedste for sin datter. Det heder forældrekærlighed. I kan slå op og læse om fænomenet i bibelen under ”Den fortabte søn”
Da det ikke lykkedes at defragmentisere familien, blev der i den efterrationaliserede paragraf 50 påstået at jeg mormor var en dårlig opdrager og gav hende for stort ansvar og frie tøjler, den kommer jeg ind på senere.
Serviceloven § 42
Det er på sin plads, at fastslå, at et barn kun kan anbringes uden for hjemmet mod forældrenes ønske, hvis der er “åbenbar” risiko for, at barnets helbred eller udvikling ellers lider alvorlig skade.
Det betyder, at risikoen skal være helt tydelig. Hævet over enhver tvivl. Hvilket forudsætter at sagen er undersøgt grundigt. Og forvaltningens indstilling til børn og unge-udvalget skal indeholde en redegørelse for, hvorledes det således krævede lovlige grundlag er tilvejebragt. Tilsyneladende er såvel socialarbejdere og sagsbehandlerne af den opfattelse, at man bør tvangsfjerne et barn, hvis man efter det foreliggende “vurderer”, at det vil være det bedste for barnet. Og man synes at være uvidende om, at der ved den sidste ændring af serviceloven var fremsat forslag om, at ordene i serviceloven § 42 “åbenbar risiko” blev erstattet af ordene “overvejende sandsynlighed” . Men at dette forslag blev forkastet.

Betingelsen for at tvangsfjerne et barn er således stadig, at risikoen skal være “åbenbar”. Det er ikke nok at være usikker. Tværtimod. Der må ikke være nogen som helst tvivl.


Jack..

Jack..- han er nævnt i flæng som en af Jukis venner hun har fundet via nettet, der røg ind på den lukkede. Han er så modsat en hel del af beretningerne og rapporterne kun en og ikke flere venner. Hvem er så denne meget omtalte Jack, drengen der åbenbart multiplicerer sig i div. rapporter, og hvad er hans baggrund ?
Da Jack blev født, døde hans mor i barsels-seng. Tilbage stod Jacks far med et spædbarn, Jacks storebror på 6år og savnet af sin kone, jeg vil uden at vide det med sikkerhed, gætte på at han ovenpå den traumatiske oplevelse fik en efterfødselsreaktion , muligvis en Fødselsdepression ? Uden et solidt netværk og hjælp til at få det op og køre kan jeg sagtens regne ud hvorfor Jack blev indlagt på børne/ungdomspsykiatrisk afd. i en alder af 12 år. Da han godt et år efter (14mnd ?) blev udskrevet, flyttede Jack ind til sin storebror på Fyn. Nu bor de to drenge sammen i en alder af 14 og 20 uden nogen form for hjælp udefra. At skille dem ad synes jeg vilde være tragisk, men mon ikke det vilde være værd at overveje en form for støtte til de to, så de kan være sammen på bedre præmisser. Ugentlig terapi med en psykolog han har tillid til, evnt. en mentor-ordning med skole-lektiehjælp eller lignende foranstaltninger vilde også være oplagt. Men de to skal have lov til at forblive sammen. Han har en invitation stående åben til at komme her på besøg. I modsætning til andre, vælger jeg at se drengen bag sygdommen, og ikke hans psykiske problemer. Han er en dreng der har måttet undvære sin naturlige mor.

Jeg vil med det samme rette fejlciteringen vedr. Stephan. Jeg ringede og lagde besked til hans sagsbehandler 2 dage efter han dukkede op, men hun svarede først tilbage 4 dage efter. Han har stadig ikke hørt noget vedr. event. ungdomshybel han søgte om.. Dette er nu 10 måneder siden. Han har heller ikke fået oplyst hvilke betingelser der skal opfyldes for at komme i betragtning.

Skole (DAS)

I forbindelse med Jukis skoleskift til Engholmsskolen Talte jeg bl.a. med skolelederen, og da Morten senere overtog denne stilling vil mit syn på sagen være at Morten havde alt for meget om ørene da han rent faktisk skulle lave dobbelt så meget arbejde i den periode. Da jeg lagde besked på kontoret for at få ham til at ringe tilbage efter flere forsøg på at kontakte ham talte jeg så med bl.a. kontordamen der sagde at Morten havde uhyggelig
I forbindelse med Jukis skoleskift til Engholmsskolen for at komme til at gå sammen med sin bedsteveninde Katrine fra Lilleskolen, Talte jeg bl.a. med skolelederen og Jukis klasselærer, Morten havde alt for meget om ørene. Da jeg lagde besked på kontoret for at få ham til at ringe tilbage efter forsøg på at kontakte ham direkte talte jeg så med bl.a. kontordamen der sagde at Morten havde uhyggelig meget at lave. Juki fik ham dog i tale, men Morten har ikke fanget hvornår Juki vilde holde på skolen. Desværre var skoleskiftet allerede en realitet, og jeg blev først kontaktet og fik talt med dem efterpå. Jeg beskylder ingen for at have lavet nogen fejl, men faktum er at grundet Morten elendige odds for at følge op på alt, og have tiden til fylde ud alle de manglende lærertimer. Da Juki så skulle tilbage igen, havde jeg samtale med bl.a. Nina, en af Jukis lærere som jeg kendte fra Allans tid på skolen, samt Jukis dansklærer og Morten. Faglig var hun efter omstændighederne stadig godt med, og i lighed med tidligere test fra Lilleskolen har hun gode evner, og anses for at være normal til velbegavet.
Det er mulig at det virker hals over hoved, og uovervejet, men faktum er at Juki efter et stykke tid på Engholmsskolen gav mig og Morten samt de andre lærere på Das ret i at Das var den rigtige skole for hende, og gav hende motivation til at give den en skalle. Dem jeg snakkede med var så 3 lærere inkl. inspektør der ikke er på skolen mere, samt Morten og Jukis dansklærer udover kontordamen. I alt 6 personer. Mulig at Morten ikke fandt det tilstrækkelig, men jeg kan ikke se at jeg ikke talte og prøvede at få en dialog i gang. Jeg snakkede med hendes klasselærer omkring Jukis ønske at flytte over til sin gamle klasseveninde Katrine, lagde besked til Morten på kontoret, og Juki bekræftet for mig at hun havde meddelt direkte til Morten at hun skulle starte på den nye skolen ca en lille uge før hun holdt, men Morten vendte først tilbage efter hun havde stoppet, med besked om at han ikke havde forstået at Juki havde sagt det med dato nævnelsen. At hun af skolen på dette tidspunkt betragtes som helt ok og samtidig var begyndt at skære sig, fortæller vel at min fornemmelse for at der var noget rivende galt, og jeg satte himmel og jord i bevægelse var velbegrundet.

”Det autonome miljø” og ”fri” opdragelse.

Min holdning til ungdomshuset er/var at det de unge mennesker må have følt, og blevet udsat for, er et groft overgreb, og et svigt. Juki har dog aldrig været inde i ungdomshuset. Jeg kan sætte dato for Jukis engasjement i det ”autonome miljø” 01-03-07 kort tid inden hendes 14 års fødselsdag, da ungdomshuset blev ryddet, og mediestormen startede. 10-14 dage efter var hun med mig og sin storebror Allan til Demo på rådhuspladsen, og først rundt omkring medio April var hun for første gang inde til Torsdagdemo ”alene”. (Hendes storebror Allan var der også hver uge indtil hans forlovede kom til Danmark i Juli måned, Resten af ugen var hun fortrinsvis hjemme indtil sommerferien. Altså med andre ord var jeg klar over hvor hun var, men jeg havde lille indsigt i hvad hun lavede og hvad der blev talt om, heller ikke på nettet da hun på samme tidspunkt fik egen bærbare computer (April). Rent fysisk gjorde hun mig ikke særlig bekymret, jeg vidste hvor hun var, hun overholdt aftaler med mig, deltog i den ugentlige rengøring, passede sin ugentlige madlavningsdag, kom af sted i skole med bussen, og var udover Torsdagen og skoletiden fortrinsvis hjemme og på sit værelse alene, men mentalt, følelsesmæssig, psykisk var hun meget fraværende, og umeddelsom og udenfor min rækkevidde. Men at jeg ikke har haft kontrol over hende og overholdt disciplin, er helt ude af proportioner. Det er mulig at andre forældre synes det er ok så længe børnene bare er hjemme indenfor husets 4 vægge, men det synes JEG ikke. Når en teenager sidder hele dagen på sit værelse med høretelefoner eller spiller høj musik, og ikke vil deltage i det sociale samvær i familien, så er hun langt væk, og udenfor pædagogisk rækkevidde. Umulig at komme i kontakt med, samt gået i sort.
Jeg vil da meget gerne høre andres syn på hvad jeg skulle have gjort ? Tvunget hende til at tale med mig ? Råbe og skrige ? Tvinge hende til at lukke op og lave minut til minut rapporter om hvad hun havde lavet, med hvem, hvad de havde talt om, hvor de var gået, hvem de havde mødt, osv. ? Fra hun var 12 til hun var 14 hang hun sammen med Katrine enten her hjemme, eller hos Katrines forældre stort set daglig, og jeg mener ikke hun på dette tidspunkt var meget anderledes end 90% af alle andre teenage piger med deres naturlige løsrivelsesproces. Der var masser af tøsefniseri bag lukket dør ovenpå værelset, kun afbrudt af besøg i køleskab og dvd-Maraton foran fjernsyn.
Men jeg vil så henlede jer på hvordan jeres eget ”ansvar” bliver håndteret for os tilskuere :
Fire unge piger anholdt efter mishandling De fire piger blev i morges anholdt på den institution, hvor de er anbragt.. http://politiken.dk/indland/article645473.ece eller :
9-årig pige blev misbrugt af drenge, mens de boede på samme døgninstitution http://www.bt.dk/article/20061030/krimi/110300021/
Hvor er barnets tarv her ? Det er jer der har anbragt dem for ”deres bedste” og holdt øje med dem. Overvejer om det er denne slags I mener jeg burde have gjort : http://www.bt.dk/article/20070123/NYHEDER/701230333
Bitten Mørch har barske minder om sit ophold på 'Solhaven', Hun fortæller om plejere, der rev hendes bukser og trusser af for at finde en mobiltelefon..
Og her er min kommentar til jeres godkendelse af plejefamilier. Det fortæller vel om jeres evne til at bedømme ? http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/20 ... k%20fem%20års%20fængsel%20for%20misbrug%20af%20plejebørn.aspx
Plejefaren blev dømt for at have haft samleje og på anden vis misbrugt den nu 16-årige fra 1999 og frem til 2002, hvor hun blev anbragt et andet sted. Han blev desuden dømt for at have misbrugt den nu 14-årige plejedatter fra 2002 og frem til 2004, hvor hun blev anbragt et andet sted. Endelig blev han dømt for at have blufærdighedskrænket den nu 13-årige plejedatter. http://ekstrabladet.dk/112/article279153.ece
Pædofil Erling Thomsen og konen blev også fyret fra side-gesjæften som plejefamilie for anbragte børn. Konen sygemeldte sig fra mange års ansættelse i kommunens Børn- og Ungeafdeling, hvor hun var beskæftiget med anbringelse af børn uden for hjemmet. http://politiken.dk/indland/article445362.ece Voldsom kritik hagler ned over det socialpædagogiske opholdssted, hvor ofrene for den hidtil største sag herhjemme om sexovergreb på børn – den såkaldte Tøndersag – i dag er anbragt.

Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Jeg kunne uden problemer blive ved med at fortælle at kommunerne har spillet for højt spil med jeres forkert disponerede anbringelser i alle disse år, og at netop respekten for de familiære bånd er det eneste der virker, og at jeres tilknytningsteorier ikke holder vand.
Når jeg spurgte hvordan Juki havde haft det i skolen, svarede hun højst med 1-4 ord. Når jeg forsøgte at få uddybning om hvad de lavede, svarede hun i stil med Fysik og Engelsk. Når jeg sagde ”Godmorgen pusling, har du sovet godt i nat ?” svarede hun ”tja..” Jeg anede ikke hvor hun var inde i hovedet eller hvad der plagede hende. Hun var rastløs, trist og mut.
Jeg har hele tiden haft seneste komme hjem tider (inden sommeren 2007 kl 9 på skoledage, med de offentlige transportmidler tog hun med andre ord fra Torsdagsdemo kl. 19.30) som hun har overholdt, med undtagelse af 2-4 S-togs kaos der forsinkede hende og hun har så sendt sms om forsinkelsen. Da hun en gang ikke overnattede hos veninden Chili som aftalt, fik hun husarrest og inddraget sin bærbare og telefon i 1 uge. Tilsvarende stunt gentog hun så ikke før lige efter hun fyldte 15. Her fik hun også husarrest, dog med computer grundet skolearbejde. Hun har hele denne periode syntes jeg var for streng, nægtet hende at tage til København inden hun blev 14, hvorimod hendes storebror fik lov til korte afstikkere derind allerede som 12 år gammel for at købe Warhammer sammen med venner, I modsætning til ”alle andre” fik hun ikke lov til at få tatoveringer eller piercinger udover huller i ørene da hun blev 12 år, og har ikke været enig omkring den 18 års aldersgrænse jeg satte, og hun har altid gjort rede for når hun overnattede hos venner med forældres tl.nr. jeg ved flere tilfælde har efterkontrolleret og fået bekræftet af mor eller far. Ved en enkelt lejlighed var ”Missers” mor ikke klar over aftalen, men efter at have ringet til Juki for at konfrontere hende, fik jeg at vide de havde aftalt det med faren, og Missers mor ringede mig så også efterfølgende op, og vi redte trådene ud.

Omstændighederne og grund til Jukis fars selvmord

Jeg kan igen konstatere at Jukis fars død grundet omstændighederne bliver fejlciteret grundet berøringsangst ? Kronologisk og konkret :

Januar : Lars går til lægen og får konstateret brok og i samme omgang bliver hans blodtryk kontrolleret og det er så højt at han får piller. (Blodtryksnedsættende medicin med bivirkninger jeg ikke er gjort opmærksom på)
Kort tid efter begynder han at blive i dårlig humør og nemt irritabel og træt. Han mener selv han er nervøs for den ventende operation ( eller bivirkninger ?)

Maj : Lars bliver opereret for brok. og alt går godt, men hans nervøsitet og humør bliver ikke bedre, han mener det er overgangsalderen også kaldet panikalderen (eller var det bivirkninger? )

Oktober : Vi har meget travlt, han bliver stresset og irritabel, men slår det hen med travlheden, og mener det bliver bedre efter Halloween. Der bliver ingen efter Halloween for ham.
Det er rigtig jeg ikke kan huske ret meget fra den dag, fra jeg stod nede i gården og så politiet køre ind på gårdspladsen, indtil ca. en time efter hvor jeg sad i sofaen med et tæppe rundt mig, og en betjent fik snakket mig tilbage husker jeg intet.

Efterrationaliseringer : Jeg grubler og vender hvem, hvad, hvor i en uendelighed. men ved oprydning i vores medicinskab lige efter Jul finder jeg indlægsseddelen med bivirkninger for den blodtryksnedsættende medicin. Han havde ALLE de bivirkninger der var nævnt INKL noget jeg efterpå mener var en depression. Han fik det dog aldrig konstateret ved lægen, men jeg er 99% sikker på jeg havde/har ret. Jeg er ikke helt klar over hvornår han sidst var hos lægen, men han nævnte aldrig selv ordet depression her hjemme, og sikkert heller ikke hos lægen vil jeg tro.

Jukis morfar

Ja, det er rigtig at han begyndte at drikke. Men som sædvanlig er det kun en løsrevet frase. Da jeg var knap 13 skete der en meget tragisk arbejdsulykke på det skib han var skibsfører på. Som skibets hovedansvarlige tog min far det meget tungt, og drak næste hjemmeperiode (Som langfartsskibsfører 8mnd ude 4mnd. hjemme). Min mor pakkede alt da han var ude og sejle igen, udtog separation, og flyttede inden han kom hjem. Da var jeg 14. Jeg er ikke opvokset med alkoholiske forældre, tvært imod synes jeg at jeg har haft en meget god opvækst uden nogen form for rusmisbrug eller brug i det hele taget med undtagelse af disse 4 måneder. Når man som mig bor på en ø med 30.000 mennesker og man skal ind på fastlandet for at købe alkohol siger det noget om holdningen til alkohol. Dersom Jeppe på bjerget drikker, hvorfor drikker han ? Enhver med en smule empati burde være klar over dette. Da jeg som 18 år gammel kom hjem til min far for at holde sommerferie, drak han ikke længer, jeg blev hængende og fik arbejde, og genopfrisket venskaber fra min barndom og tidlige ungdom. Min far fik konstateret kræft i November, og jeg blev boende indtil han døde på Hospitalet Marts året efter. Kort efter dette mødte jeg Lars på færgen mellem Danmark og Norge.

Hvad er underlig ved Gudfar ?

Når jeg nu engang sammenligner mit forhold til gudfars hobbyer med reklamen for oddset ”Det er så meget kvinder ikke forstår” og siger jeg ikke fatter hans interesse for at skille ad radioer, udregne diagrammer på antenner, sidde i timevis og skrue på en masse knapper og i det hele taget høre på underlige hylende lyde der kommer ud, betyder det ikke at han er ret meget andet end interesseret i noget jeg bare ikke fatter. Jeg synes det er lige så skørt som fodboldnørder eller andre lidenskabelige hobbyer. Jeg fatter bare ikke hvad han laver, og at det kan være så umådelig spændende. Han er radioamatør, og i forlængelse af at Familierådgiveren fortalte han også var radiotelegrafist i lighed med gudfar regnede jeg med at han måske fattede hvad der var så spændende ved den slags. Men åbenbart ikke.

Ang. familiehjem

anbefalet af bl.a. Marie Gammeltoft i hendes konklusion på anbefaling, hvor jeg har modvilje mod da jeg ved de indeholder en stor del af mennesker jeg ikke mener Juki vil have det godt sammen med Jeg tænker på en udsendelse som ”Er du mors lille dreng”, og vilde være bekymret om dettekunne skabe den uro der advares imod i tidligere klage vedr. efter fødselsreaktioner. Som alternativ til dette er de langt mere egnede og skånsomme parallelanbringelse (eks familieprojektet af 1982 www.familieprojektet.dk ) som end ikke har været overvejet, og har alle fordele vedr. Liliths tarv, og i den rigtige plejefamilie med den relevante baggrund vilde have ingen af ulemperne ved normalt familiehjem, og næsten alle fordele ved vores første prioritet. Her kunne Lilith uden at bryde forbindelsen ved sin mor, få den kontinuitet der netop mangler i alle andre anbringelsesformer. Ved at finde en familie der bor i nærheden, vil Juki både kunne indgå i en mødregruppe for unge mødre, fortsætte sine samtaler med egen psykolog, SAMT holde kontakt med familie og øvrig netværk. Ved udslusning vilde der ikke være nogle brud for hverken Juki eller Lilith. Jeg kan ikke forestille mig at Marie Gammeltoft kunne have noget imod denne model, med en udvidelse fra 3 til 4-6 måneder. Lisbeth havde også ved sidste netværksmøde foreslået at Juki blev psykiatris indlagt i forlængelse af fødselen og opholdet på barselsgangen, og der var debat hvortil det skulle foregå på barselsgangen, børneafdelingen, eller hvor, hvor min indsigelse var at jeg vilde synes det var en dårlig ide at de skulle flyttes, men at jeg personlig vilde være meget glad dersom jeg fik Overlægen fra psykiatrisk Ungdomspsykiatrisk ambulatorium Lisbeth Hagenbøl til at koordinere og tilse de to, og i det hele taget overtage ansvaret for Juki under indlæggelsen i samarbejde med personalet på barselsgangen. Hun var forbi i flere omgange, og fik bl.a. aftalt at Lilith blev tilset af en spædbarnspsykiater om Mandagen. Vi vilde ved samme anledning spørge hende om hun vilde ”løslade” Juki så hun lige kunne komme udenfor 10-15min dersom jeg lånte Lilith, så Juki kunne få luft. Udover at Juki manglede nogle store puder til at bruge sofaen lidt mere flydende når hun sad med Lilith på skødet, fungerede det meste ved indlæggelsen stort set perfekt.
Så konkret : Hvorfor ikke parallelanbringelse ?

EPILOG

I resten af rapporten er der ligeledes masser med fejl og forvrængninger og tidslinjen er helt udenfor det faktuelle, men hvorfor det skulle være relevant i forhold til Jukis evne til at være en god mor, og give Lilith den kærlighed hun skal bruge for at have det godt kan jeg ikke se. Jukis naturlige omsorg og ønske er alene tilstrækkelig, og hun har alt for at bestride den del 100% Desuden har Juki alle os her hjemme der holder af hende, og vil hende og Lilith det bedste. Vi vil meget gerne støtte dem, og rådgive Juki dersom hun skulle være i tvivl om hun nu gør det rigtige, eller dersom hun skal bruge sin nattesøvn. I undervurderer familien og vennernes evne og vilje til at bakke op om de to, og fylde ud de mangler Juki skulle have i kraft af sin unge alder. Kommunen var tilbudt at rykke ind i huset og lave en overvågning, men da jeg i bagklogskabens krystalklare lys kan se at I har aldrig nogensinde havde overvejet barnets tarv set med viden, erfaring og faglighed. men med den indledningsvis nævnte ”omsorgsperson” som den hellige gral så var det ikke jeres hensigt at blive bekræftet i Jukis evne i at hun vilde være en god mor.
Forløbsundersøgelsen fra SFI viser dette billede meget tydeligt Statistikken og erfaringerne indtil 2008 siger enslydende : Anbringelser virker ikke ! Bilag x 3 http://www.sl.kddata.dk/Udgivelser/FanN ... vslen.aspx

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject: Bilag 4
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 3:51 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Bilag 4
(Fra lægens bord) Stemmer:

Overraskende mange danskere hører stemmer. Hvis undersøgelser fra andre europæiske lande kan overføres til Danmark er op mod 220.000 danskere stemmehørere. Undersøgelser i England og Holland har vist, at mellem fire og seks procent af alle mennesker hører stem¬mer. Vi ser også, at det kun er en tredjedel af stemmehørere, som får psykiske problemer på grund af stemmerne. Re¬sten lever almindelige liv.
2/3 af disse har ikke voldsomme problemer med stemmerne - de har lært at leve med dem. Mange er oven i købet glade for stemmerne og vil ikke undvære dem.
Men den sidste 1/3 er plagede af stemmerne (herefter stemmehørere).
Symptomer:
De stemmehørere, der primært har dårlige erfaringer med stemmerne, er vidt forskellige ligesom stemmerne er det, men typisk er, at de alle hører mange forskellige og grimme stemmer, der truer med bål og brand eller opfordrer til selvmord.
Stemmerne kommer ofte til totalt at styre hverdagen for stemmehørerne, der oplever stærk angst i forbindelse med stemmerne.
Årsag:
75% af stemmehørerne kan fastsætte, hvornår de startede på at høre stemmer - stemmerne kom som regel i forbindelse med en traumatisk oplevelse i deres liv.
Behandling:
Hidtil har den primære behandling været medicinering (65% bliver kvit de dårlige stemmer) og miljøterapi (faste rammer og ordnet hverdag).
Fremtiden indeholder måske kognitiv terapi som et spændende supplement til den traditionelle behandling af stemmehørere.
Udgangspunktet for den kognitive terapi i forbindelse med stemmehøring er, at stemmehøreren kan lære at leve med stemmerne, acceptere dem og måske helt blive fri for dem,.
I terapien skal man lede efter sammenhængen mellem stemmerne og den enkeltes livshistorie. Stemmehøreren skal opleve accept og anerkendelse og gradvist genvinde kontrollen med eget liv.
http://www.hearingvoices.dk/index.php?id=233
http://www.lap.dk/medlblad/blad05/nummer4/stemmer.asp
http://www.socialpsykiatri.dk/brugergru ... re_stemmer
http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejer ... enu=195009
” Flere efterfølgende undersøgelser har bekræftet, at to tredjedele af alle stemmehørere fungerer godt og er uden kontakt til behandlingssystemet. Undersøgelserne har fjernet grundlaget for at sidestille stemmehøring med skizofreni, da det ikke er stemmerne, der er problemet, men hvordan stemmerne påvirker ens liv. Opdagelsen åbnede ballet for en helt ny måde at forholde sig til stemmehøring på, og det er grundlaget for Marius Romme, (Hollandsk psykiater) og Sandra Eschers opsigtsvækkende arbejde med stemmehøring. Romme og Eschers arbejde og forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem stemmehørernes livshistorie og de stemmer, de hører. Det fjerner stemmehøring fra den sygdomsforståelse, som psykiatrien normalt placerer dem i.”
Dersom jeg skal anbefale litteratur om emnet så kan jeg henvise til en norsk psykologs udgivelser. Det er en selvbiografi om hendes eget sygdomsforløb http://kpn.dk/boger/article1419074.ece
Da Juki ad mange og lange omveje, omsider blev antaget som patient, og en egentlig undersøgelse skulle finde sted, var hun meget urolig og rastløs. Meget lidt meddelsom og i det hele taget ikke interesseret i at deltage i resten af familiens gøren. Da hun på dette tidspunkt var 15 år, var tavshedspligten gældende, så det var sparsomt med oplysninger jeg kunne få.
Ved selve behandlingsmødet blev ordineret Seroquel Prolong 50mg og skulle tage en hver aften. Vi blev gjort at opmærksom på, samt bedt om at gennemlæse event. bivirkninger. Normal dagdosis er op til 1200mg så vi var nede på 1/24 af fuld dosis. Som sagt virkede medicinen, Juki fik sin nattesøvn og fik hurtig indarbejdet en regelmæssig døgnrytme, symptomerne svandt ind løbende. Da vi var til dette møde spurgte jeg til om det ikke vilde være godt med hvad jeg har læst mig til med kognitiv terapi . Nu kan jeg af gode grunde ikke sige om det var noget Lisbeth H vilde foreslå senere i samtalen, men vi blev så tilbudt dette. Juki indvilgede, og begyndte at gå til ham. Da han så skulle på ferie, og Juki skulle en uge i forlængelse på ferie af ham, aftalte de at påbegynde samtalerne igen efter ferien, dette blev besværliggjort da Juki skema ikke lå fast, og de skulle en uge på indskolingslejrskole. Juki har senere givet udtryk for at hendes nye psykolog er hun meget mere glad for. Hun kan mærke at hun lige siden samtale nr. to (eller tre ?) havde langt større tillid til hende, og i det hele taget er hun meget glad for at det er en kvindelig psykolog, især i forbindelse med graviditeten da det unægtelig er en ”pigeting”.

Hvordan vi arbejder med det her hjemme.

Jeg kontaktede Stemmehørernetværket i Danmark der har dannet samtalegrupper for stemmehørere. Desværre har de en 18 års aldersgrænse, men jeg håber at dette har bidraget med en normalisering af hvilke symptomer det er i henviser til ,- det jeg finder mest urovækkende, er ikke stemmerne, men de fordomme der gør at så mange mennesker tilsyneladende går rundt og får det skidt fordi de ikke vil stemples som ”psykisk syge” og derfor har en tendens til at for sent komme i en egentlig behandling. I behøver slet ikke tage mine ord for det, men forsøg at åbne øjnene for de facts der ligger til grund for hvad jeg siger. Da jeg er vant til at selv initiativerne foranstaltninger, og løse problemer løbende når de dukkede op, kastede jeg mig selvfølgelig ud i den litteratur jeg kunne finde om fænomenet, og uden at jeg begyndte at fordybe mig i særlig meget andet indenfor psykologien(psykiatrien) som en almindelig uddannet person skal gennemgå, havde jeg allerede et rimelig godt fundament og tilegnet mig viden omkring det at høre stemmer efter få måneder af en lægmand at være, hvad i lægekredse bliver anbefalet som pårørendeinformation. Derfor snakkede jeg med Juki om at vi sideløbende da hendes første psykolog gik på ferie tale omkring det sammen. Indledningsvis spurgte jeg hende hvorfor hun ikke havde sagt det til mig, hvortil hun svarede at hun ikke vilde bekymre mig, omsorgsfuld for alle som hun altid har været. Men efterhånden som vi har taget hul på det, har vi været temmelig langt omkring, og stort set det hele passer sammen som et puslespil. Juki har været meget åben og motiveret, og medmindre hun er en god skuespiller/rollespiller der kan holde selv mig for nar, så har hun været fri for de ”onde” stemmer siden virkningen af de 50mg om dagen slog ind, og så længe hun har taget den. Hun har selvfølgelig også haft meget stor glæde af sin nye psykolog, men jeg er af den overbevisning at den normalisering vi har haft af stemmerne har været med til at fremme Jukis hurtige fremskridt. I det hele taget tror jeg at netop at få en kvindelig psykolog hvor man nemmere kunne tale om tøseting i stil med forelskelser osv, er en muligvis kønsdiskriminerende og fordomsfuld syn, men alligevel ikke helt ved siden af.

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 3:56 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Bilag 5
Risikofaktorer i barndommen af Tine Egelund.
http://www.sfi.dk/sw62668.asp

Et nyere eksempel er Mogens Christoffersens mange analyser af risikofaktorer i barndommen, fx af børns opvækst med forældres arbejdsløshed eller sindslidelse. Christoffersens analyser giver yderst nuancerede resultater om, hvilke opvækstvilkår der sætter sig igennem i hvilke udviklingsskader hos børnene. Fx gav et fokus på forældres sindslidelse det overraskende resultat, at sindslidelserne ikke har robust forklaringskraft i forhold til en række udviklingsskader hos børnene (fx tidlig død, selvmordsadfærd, voldsudøvelse, kriminalitet). Det er en række andre faktorer (fx vold mod barnet eller mellem forældrene, seksuelle overgreb, forældres misbrug og anbringelse uden for hjemmet), der har størst betydning for børnenes udviklingsskader. Plejefamilien som indsats er kortlagt en enkelt gang i 1988, og i 1993 dokumenterede en undersøgelse, at børn og unge som har været anbragt klarer sig dårligere end unge jævnaldrende i den almindelige befolkning og dårligere end unge socialt dårligt stillede, der ikke har været anbragt. Det gælder skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og arbejde, men også psykiske problemer, selvmordsovervejelser og kriminalitet. Det vil sige, at anbringelsen ikke har formået at kompensere de unge for de belastende forhold, der gav anledning til anbringelsen.

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fre ... 0&iarkiv=1

Forældrenes psykiske lidelser
Tabel 3.5
Sammenhæng mellem forældres mentale lidelser en række alvorlige sociale begivenheder og livsvilkår for børnene.
Børn født i 1966 fulgt gennem en 15årig periode (1979-1993).
Antal Odds ratio 95% Signifikans-
grænser niveau
P<
________________________________________
Barnet anbragt udenfor hjemmet 323 2.6 2.3-2.9 ***
Familiens opløsning2 766 2.6 2.4-2.8 ***
Vold i familien 116 4.1 3.3-5.0 ***
Teenagemoderskab 93 1.6 1.3-2.0 ***
Narkomani 31 2.1 1.4-3.0 ***
Psykiske lidelser 50 2.0 1.5-2.7 ***
Selvmordsforsøg 89 2.3 1.8-2.8 ***
Voldskriminalitet 144 1.7 1.4-2.0 ***
________________________________________
Note: Alle tabellens udfald er signifikante på P<0.0001niveau. P<0.01niveau; ** P<0.001niveau; ***P< 0.0001niveau.
1) 3,8 pct. har oplevet at en eller begge forældre indlægges med psykiatriske lidelser.
2) Opgørelsen er baseret på børn født 1973 fulgt til de blev 18 år (1991).
Kilde: Mogens Nygaard Christoffersen (2003:28): Risikofaktorer i barndommen og social arv. Arbejdspapir 1. Udvalget om negativ social arv.

Teenagemødre
Tabel 3.3
Moderen var teenager da hun fik barnet, og en række efterfølgende sociale begivenheder og livsvilkår for børnene.
Børn født i 1966 fulgt gennem en 15årig periode (1979-1993).
Antal Odds ratio 95% Signifikans-
grænser niveau
P<
________________________________________
Barnet død inden 27. år 74 1.4 1.1-1.7
Barnet anbragt udenfor hjemmet 532 2.5 2.3-2.8 ***
Familiens opløsning1 707 2.1 2.0-2.2 ***
Vold i familien 132 2.5 2.1-3.1 ***
Ungdomsarbejdsløshed 537 1.3 1.2-1.4 ***
Teenage-moderskab 181 2.0 1.7-2.4 ***
Narkomani 59 2.4 1.8-3.2 ***
Psykiske lidelser 76 1.8 1.4-2.3 ***
Selvmordsforsøg 107 1.6 1.3-1.9 ***
Voldskriminalitet (kun mænd) 286 2.0 1.7-2.2 ***
________________________________________
Note: Alle tabellens udfald er signifikante på P<0.05niveau.
P<0.01niveau; ** P<0.001niveau; ***P< 0.0001niveau.
1) Opgørelsen er baseret på børn født 1973 fulgt til de blev 18 år (1991).
Kilde: Mogens Nygaard Christoffersen (2003:21): Risikofaktorer i barndommen og social arv. Arbejdspapir 1. Udvalget om negativ social arv.

Børn anbragt udenfor hjemmet

7.5 Langsigtede konsekvenser af anbringelse udenfor hjemmet
Undersøgelsen af hvordan det går de børn, der har været anbragt udenfor hjemmet viser, at deres levevilkår senere som unge mennesker og voksne er væsentligt anderledes end deres jævnaldrende jf. tabel 7.1. Deres risiko for at udvikle selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) ti dobles i forhold til deres jævnaldrende ligesom deres risiko for ikke at overleve deres 27 års fødselsdag øges fem gange i forhold til de andre fra denne fødselsårgang. For pigernes vedkommende ses en forøget risiko for teenagemoderskab. Disse forsømte piger har 7 gange større risiko for at starte som teenagemødre end det er tilfældet for deres jævnaldrende søstre.
Tabel 7.1
Børn anbragt udenfor hjemmet og efterfølgende livsvilkår for børnene. Børn født 1966 fulgt gennem en 15-årig periode (1979-1993).
Antal Odds 95% Signifikans-
ratio niveau P<
________________________________________

Dødsfald før 27 års alderen 128 4.7 3.9-5.7 ***
Ungdomsarbejdsløshed 278 2.4 2.1-2.7 ***
Teenage-moderskab 244 7.1 6.1-8.2 ***
Narkomani 127 12.9 10.3-16.1 ***
Psykiske lidelser 166 9.0 7.5-10.8 ***
Selvmordsforsøg 202 6.2 5.3-7.3 ***
Voldskriminalitet 428 5.4 4.9-6.0 ***
________________________________________

Egen kommentar :

Der er ikke med i anbragte børn : ”Familiens opløsning” da anbragte børn uværgeligt får minimum et brud når de fjernes fra deres naturlige forældre. Der er heller ikke lavet statistik på vold eller overgreb på anbragte børn. Dog har jeg fundet at 80% af alle døgninstitutioner har rapporteret vold og/eller overgreb. Dette kan så måske sammenlignes med den sociale arv ved vold i hjemmet, men ifølge Unicef : Anbragte børn høres for sjældent i Danmark http://www.unicef.dk/script/site/page.asp?artid=476

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject: EPILOG
PostPosted: Sat Mar 07, 2009 3:59 pm 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
EPILOG

Hvorfor anbringer vi børn udenfor hjemmet? Er det for at hjælpe børnene? Er det for at kunne sige til os selv, at vi da har forsøgt? Eller er det noget helt tredje?

Jeg har altid troet på at formålet med anbringelser af børn udenfor hjemmet var at hjælpe dem. Men nu har jeg fundet nogle ret chokerende oplysninger om, hvordan det faktisk går med børnene efter anbringelsen.

Det finder jeg i den såkaldte "Forløbsundersøgelse". Man følger alle børnene der er født i 1995, som bliver anbragt udenfor hjemmet. Man analyserer deres livskvalitet efter en såkaldt SDQ-skala, hvor anbringelsesstedet, lærere osv beskriver barnets funktionsevne på en række områder. Det er meningen at de anbragte børn skal følges indtil voksenalderen for at lære mere om, hvad der virker og hvordan? Det er Social Forsknings Instituttet (SFI) der står for undersøgelsen, så kvaliteten burde være i orden.

Den anden rapport i forløbsundersøgelsen er netop udkommet http://www.sfi.dk/sw61966.asp Det vil sige, at vi nu kan se, hvordan børnene der både var anbragt i 2003 og 2007 har udviklet sig i perioden. Og her er det jo så, de positive resultater helst skulle vise sig på SDQ-skalaen, så vi kan se hvilket gode det er for børnene at slippe væk fra de statistisk set dårlige forældre.

Og hvad ser vi så? Ingen forbedring!!! Jeg kommer med nogle citater til at underbygge min påstand. Først en fra pressemeddelelsen SFI har udsendt:

"Og de har ikke fået det bedre, siden de blev beskrevet sidste gang som 7-årige" http://www.sfi.dk/sw61979.asp

Allerede inden gennemlæsningen af rapporten er man altså advaret - her står intet om de fantastiske ting børnene har opnået, udviklingsmæssigt set. Inden i selve rapporten fortsætter de negative toner:

"Anbringelse uden for hjemmet, og dermed placering i andre omgivelser end det hjemmemiljø, der for en stor del af børnene anses for skadeligt, vil for de fleste af børnene ikke i sig selv være nok til at forbedre deres udviklingschancer." side 17

"Hvor det for børnebefolkningen i almindelighed blot er 5 %, som falder uden for normalområdet, er det blandt de anbragte børn hver anden, som har denne placering. Og for mange af disse børn er det en stabil placering. Således havde syv ud af ti anbragte børn, som i 7-årsalderen lå uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala, stadig denne placering som 11-årig. Blot 15 % havde bevæget sig ind i normalområdet. Tilsvarende gjaldt det for de anbragte børn, som i 2003 tilhørte normalgruppen, at syv ud af ti også som 11-årige var placeret her." side 103

Gennemsnitligt set har børnene altså hverken fået det værre eller bedre på SDQ-skalaen. Det er naturligvis positivt at ca. 15% af børnene har bevæget sig fra at ligge udenfor normalområdet til at være i normalområdet. Men nu var det jo ikke kun de 15% der blev anbragt, men alle 100%!

Og en katastrofe er det da, at 15% direkte har udviklet sig negativt - de er gået fra at være indenfor normalområdet på SDQ-skalaen, til at ligge udenfor normalområdet. Det tyder da umiddelbart på, at anbringelsen udenfor hjemmet har været en katastrofe for disse børn!??!

Desværre står der intet om, hvad der karakteriserer de 15% af børnene der har udviklet sig positivt - eller hvad der kendetegner de 15% der direkte har fået det værre under anbringelsen. Hvorfor ikke? Det burde da være indlysende, at forskerne så skal fortælle os, hvad det er for nogle børn vi er gode til at hjælpe - og hvilke vi nok bør holde nallerne for os selv med i fremtiden?

Hvad synes du - finder du det også chokerende, at kun 15% af børnene har fået det væsentligt bedre af anbringelsen? Og finder du det som jeg endnu mere chokerende, at anbringelsen direkte synes at have skadet andre 15% af børnene?

Jeg ved godt det er et prekært emne, men vi skylder vel disse udsatte børn at tale om sådan en undersøgelse?

Social Forsknings Instituttet (SFI) står for undersøgelsen
Den anden rapport i forløbsundersøgelsen er udkommet http://www.sfi.dk/sw61966.asp Det vil sige, at vi nu kan se, hvordan børnene der både var anbragt i 2003 og 2007 har udviklet sig i perioden
Hvorfor bliver I ved, når det er direkte imod børnenes tarv. Følg dog lidt med. SFI forsker ikke for sjovs skyld.
"Rapporten viser, at de 11-årige anbragte børn markant hyppigere har symptomer på psykiske, adfærdsmæssige og sociale problemer. Det kan være emotionelle problemer, hyperaktivitet og problemer med kammeraterne. Og de har ikke fået det bedre, siden de blev beskrevet sidste gang som 7-årige." http://www.sfi.dk/sw61979.asp

4 års anbringelse har altså ikke hjulpet - hvor længe skal børnene være anbragt før det hjælper dem? Og hvordan går det egentligt børnene, hvis man undlader at anbringe dem, og i stedet lader dem blive hjemme? Det kan forskningen også svare på:

"Vinnerljungs (1996b) unge havde været anbragt i det meste af deres barndom i en slags adoptionslignende forhold. Men denne lange påvirkning gav ikke som resultat, at det gik de unge bedre end de hjemmeboende søskende" [www.sfi.dk] side 84
"Dette resultat kan tolkes således, at anbringelsen ikke adskiller sig fra at lade være med at gøre noget. Anbringelsen ser ikke ud til at kompensere for de opvækstvilkår, der gav anledning til anbringelsen, selvom der er tale om børn, der for langt de flestes vedkommende var langvarigt og stabilt anbragt i samme plejefamilie." http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapp ... ngelse.pdf side 83

Selv næsten perfekte anbringelsesvilkår giver altså ikke børn der klarer sig bedre end bare at lade være at anbringe. Det er da tankevækkende! Det synes forskerne også, så de skriver blandt andet:

"De internationale forskningsresultater viser, at anbringelse udenfor hjemmet ikke i sig selv udligner følgerne af de opvækstvilkår, de dårligst stillede børn blev fjernet fra" http://www.sfi.dk/sw8144.asp

Anbringelse hjælpe iflg de videnskabelige undersøgelser altså ikke børnene! Den pointe kommer forskerne med adskillige gange, hvis man tager sig tid til at læse undersøgelserne. Her kommer lidt flere bemærkninger af samme skuffe:

"Anbringelse udenfor hjemmet, og dermed placering i andre omgivelser end det hjemmemiljø, der for en stor del af børnene anses for skadeligt, vil for de fleste af børnene ikke i sig selv være nok til at forbedre deres udviklingschancer." http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapp ... _boern.pdf side 17

"Nogle forskere vil forklare dette resultat med, at de store problemer, mange børn har med sig ind i en anbringelse, ikke kan kompenseres via en anbringelse ....... Det ser ud som om, at anbringelser i sig selv ikke formår at skabe de beskyttelsesfaktorer, der kan iværksætte de positive spiraler i børnenes udvikling, og som skal til, for at anbringelse kan stille børnene bedre end ikke anbringelse." http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapp ... ngelse.pdf side 113

"Hvis ikke man gennem en mangeårig påvirkning gennem offentlige instanser kan stille børnene bedre på langt sigt, må anbringelse som instrument siges at hvile på et skrøbeligt grundlag. I flere af studierne kan man ikke se, hvilke anbringelsesvarigheder undersøgelserne omfatter. I flere undersøgelser (Bohman & Sigvardsson, 1980c, 1985; Vinnerljung, 1996b) er der imidlertid tale om så langvarige anbringelser, at man kan tale om de facto adoptioner. Dette sætter sig ikke spor i, at det går børnene godt i voksen alder." http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapp ... ngelse.pdf side 113-114

Og ærligt talt - jeg må give forskerne ret - når det ikke hjælper børnene at blive anbragt, var det måske bedre at lade være! Og så nøjes med at anbringe børn, når der er tale om alvorlige svigt - vold, incest, psykisk terror eller lignende. Hvilket ville være en revolution i forhold til nu, hvor voldsramte børn ikke bliver anbragt, medens man i stedet har travlt med at anbringe børn af langt mere subtile årsager, såsom mistanke om at forældrene ikke er "gode nok".

De er tilsyneladende "gode nok" til at sikre børnene en ligeså god udvikling som de steder børnene anbringes til - så drop anbringelserne af de børn og brug kræfterne på de børn der virkeligt lever i et helvede, i stedet....

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Sat Mar 14, 2009 10:14 am 
Offline
Rang: Ivrig bruker

Joined: Wed Apr 09, 2008 7:23 pm
Posts: 193
Location: Vestlandet
For et fantastisk arbeid dere har gjort! håper den lille har begynt å komme seg etter mange og unødige dramatiske hendelser i sitt til nå korte liv.


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Wed May 06, 2009 9:34 am 
Offline
Rang: Storbruker
User avatar

Joined: Sat Jan 31, 2009 9:41 am
Posts: 223
Location: Hillerød Danmark
Til Diamanten og andre.

Jeg tror og håper at lillepigen er kommet over det.
Hun smiler og er glad.
I ute og hjemme her denne uka er billeder og artikkel.
På forsia smiler de om kap.
http://www.udeoghjemme.dk/Artikler/Ugen ... neuge.aspx
Jeg har fåt lovning på direkte lenke her op på forum med førstehjælp til forældre i samme situation. Jeg tror på hurtig førstehjælp.
Utover vores fantastiske advokat og alt dere har lagt op på forum hadde utsikterne vært veldig mørke desværre.
Datra mi er nå etter 2 måneder mye mere positiv, og har begyndt å tro på en Happy ending.
Krys fingre for os !

ps: Hvordan er det med regler omkring scanning og lægge op artikklen fra bladet i sin fulde længde ? Vil ikke bryte loven selvfølgelig, men i forhold til mange andre var våre odds dårlige grundet jentas alder på 15 og den halvdiagnosen hu var stempla med da hu hadde etterreaktioner efter far hennes døde. Håper at andre i lignende situation kan finne noe de kan bruke for å få barna hjem.

_________________
Mormor Anna Balsgaard
(Eksil i Danmark. Spør dersom du har problem me språket )


Top
 Profile  
 
 Post subject:
PostPosted: Wed May 06, 2009 8:15 pm 
Offline
Site Admin
User avatar

Joined: Sun Feb 05, 2006 7:18 pm
Posts: 7442
Location: Mosjøen, Vefsn kommune på Helgeland.
Det er lov å ta kopier som tydelig viser at siden er avisen. Disse kan legges ut på nett. Dette er i alle fall praksisen i Norge, og slik har jeg gjort det flere ganger her på forumet.

_________________
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
.
"Vårt" lysebrune-mørkerøde såkalte barnevern stjeler mennesker
> Radikalt forum mot familiedestruksjon: http://forum.r-b-v.net/<


Top
 Profile  
 
Display posts from previous:  Sort by  
Post new topic Reply to topic  [ 12 posts ] 

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests


You cannot post new topics in this forum
You cannot reply to topics in this forum
You cannot edit your posts in this forum
You cannot delete your posts in this forum

Search for:
Jump to:  
cron
Theme designed by stylerbb.net © 2008
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
All times are UTC [ DST ]